Kunst & Kultur
Tillykke Aarhus 2017!
Europæisk Kulturhovedstad
Bevillingsår: 2016 & 2017
Bevillingssum: 8,550 millioner kroner

2017 har været et begivenhedsrigt for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad med alt fra teater og musik til festivaller, kunstudstillinger og kulturarv for både lokale, nationale og internationale gæster.

Foto: Søren Pagter og Det Kongelige Teater

Array

Augustinus Fonden støtter byens festår som fyrtårn for dansk kunst og kultur. Det gør Fonden med en række bevillinger til spændende projekter som:

Røde Orm, en friluftsteaterforestilling som et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Ny Moesgaard Museum, opført på taget af museet.

Kvindemuseet, med gennemførelse af projektet ”Kvinder, kulturhistorie og kønnets betydning fortalt fra demokratiets bygning” – en restaurering og nyindretning af museets 160 år gamle bygning, hvor kvinders kulturhistorie formidles i en ny udstilling.

Watermusic, en musikdramatisk danseforestilling den 2. og 3. september med Randers Egns Teater og Oh Land i industrihavnen i Randers. En spektakulær totaloplevelse med lys-, lyd- og 3D-projektioner og et stort musikdramatisk show.

Glasmuseet Ebeltoft, med udstillings- og formidlingsprojektet Young Glass, der præsenterer en række unge internationale glaskunstnere.

Museum Østjylland, med etableringen af den ny oldtidsudstilling ”Livet ved Fjorden” på museets afdeling i Randers.

HEART – Herning Museum of Contemporary Art, med realisering af biennalen ”Soccle du Monde 2017”, hvor op mod 60 kunstnere deltager.

7 kunstmuseer med kunstprojektet Seven Deadly Sins, hvor danske og internationale kunstnere fortolker de syv dødssynder.