Danmarks Forsorgsmuseum har til huse til en velbevaret fattiggård i Svendborg, som fra 1872 fungerede som anstalt for mennesker, der ikke kunne klare sig selv, eller som samfundet mente trængte til genopdragelse. I 1974 lukkede Fattiggården, og museet har siden arbejdet målrettet på at bevare og sikre de genstande og skæbnehistorier, der knytter sig til stedet.

Den nye udstilling ‘Syv fattige børn’ er en af museets største udstillingssatsninger.

Omdrejningspunktet i formidlingen er de syv søskende; Hermann, Sophus, Carl, Harald, Fritz, Harriet og Axel, som blev født mellem 1863 og 1878. Efter farens død i 1880 blev alle børnene, bortset fra de to ældste og den yngste, taget fra moderen og placeret i den danske forsorg. Publikum følger søskendeflokken gennem barndom, ungdom og voksenliv, og udstillingen formidler børnenes opvækst og liv, der rummer tvangsanbringelse på børnehjem, arbejdsanstalter, fængsling, tiggeri, alkoholmisbrug, udvandring til USA og prostitution.

Den ene af de syv søskende boede på fattiggården i Svendborg frem til sin død i midten af 1950’erne.

Skæbnefortællinger i autentiske rammer

Udstillingen baseres blandt andet på et omfattende arkivarbejde i politiprotokoller, dombøger og stamruller, hvor spor efter børnene er dukket op. Dertil suppleres med historiske genstande og billeder, samt nyproducerede filmklip, hvor begivenheder fra de syv børns liv iscenesættes i rammerne fra fattiggården. Det gamle fnatloft i fattiggården udgør den fysiske ramme.

Danmarks Forsorgsmuseum har en særlig profil i det danske museumslandskab. Her fortælles om mennesker, der befinder sig på kanten af samfundet, og museet arbejder med at bevare, forske i og formidle den nationale forsorgshistorie, som den har udspillet sig på forskellige institutioner som børnehjem, fattiggårde og arbejdsanstalter fra midten af 1800-tallet og frem til i dag.

Se en introduktion til udstillingen her. 

Foto: Jonas Legarth