16/08/2022
Vi glæder os til at være med på Kulturmødet Mors. Her ser vi frem til at deltage i debatter, dialoger og ikke mindst møde fondens samarbejdspartnere fra den danske kultursektor. Vi har desuden støttet årets klassiske musikprogram, som retter et særligt fokus på unge talenter.
Se hvor du kan møde Augustinus Fonden:
Mød fondsteamet fra Augustinus Fonden og få sparring på dit kulturprojekt
Har du en idé til et spændende kulturprojekt, en facilitet eller en aktivitet, men mangler du midler og viden om hvad de danske kulturfonde støtter? Få sparring på dit kulturprojekt fra fondene Spar Nord Fonden, Færchfonden, Nordea-Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og Augustinus Fonden.
Vi ses i torsdag kl. 14.15-15.15 i Netværket, Ung Kult
Debat om de danske fonde – visioner for dansk kunst- og kulturliv
Adm. direktør Frank Rechendorff Møller går i dialog flere fonde og Christian Have om fondenes rolle i dansk kunst- og kulturliv.
Debatten finder sted fredag kl. 12-13 i Brøndum på KulturPladsen.
Korliv og Fællessang i Danmark – fredag kl. 17.45-19 i Musikværket, Sal 1
Vi byder på en rejse ind i sangens verden, når fonden sætter fokus på dansk korliv og fællessang sammen med Phillip Faber. Her kan publikum få svar på den nyeste viden om korsang, og alle kan selv mærke glæden ved at synge til fællessang med MidtVest Pigekor.
Program:
Augustinus Fondens Instrumentkoncert med unge talenter
Augustinus Fonden bidrager til et særligt hjørne af talentudvikling af fremtidens klassiske musikere ved at udlåne unikke mesterinstrumenter. Instrumentsamlingen består af violiner, bratsch, celloer og flygler, og Musikværket danner fredag aften rammen om en særlig koncert med en række unge talenter som Annissa Gybel (violin), Toke Møldrup (cello), Christine Bernsted (violin), Marie Louise Broholt Jensen (bratsch) og pianist Ramez Mhaanna.
Aftenens koncert bringer publikum tæt på det særlige forhold, der er mellem instrument og musiker.
Fredag kl. 21-22.15 i Musikværket Sal 1, KulturPladsen
Store klassiske musikoplevelser for alle
Kulturmødet Mors har fingeren på pulsen hvad angår et stærkt musikprogram. I år er ingen undtagelse – klassisk musik, jazz, folkemusik og nye eksperimenterende musikmøder er på programmet.
Oplev for eksempel:
Torsdag kl. 18.30 i Klostergården: Sing-song writer Ginne Marker
Fredag kl. 15 i Nykøbing Mors Kirke: Pianisten Ramez Mhaanna, en af landets store klassiske talenter
Lørdag kl. 12.30 i Musikværket: DR Pigekoret
Foto: Per Bille