Sådan arbejder vi
Langsigtet indsats og åben dialog
Augustinus Fonden støtter kunst, kultur, forskning, viden og sociale indsatser i hele Danmark. Hvert år behandler fonden mere end 4.000 ansøgninger til små og store projekter, og vi støtter både aktiviteter, udvikling og forankring af indsatser.
Fonden lægger vægt på et langsigtet engagement og møder samarbejdspartnere og ansøgere med tillid og lydhørhed overfor deres behov. Vi har forskellige tilgange til at støtte projekter, men en fællesnævner er, at ansøgningen er den primære indgang til fonden.
Hvordan uddeler fonden støtte?
Hvordan kan jeg komme i kontakt med fonden?
Send en mail
Hvis du har spørgsmål til en mulig ansøgning, eller hvis du er i tvivl om dit projekt falder inden for fondens støtteområder, er du velkommen til at kontakte os. Vi giver en hurtig afklaring af, om det vil være relevant at søge fonden. Det kan være nyttigt at sende os en kort beskrivelse af dit projekt på mail, inden du begynder ansøgningsprocessen.
Møde med fonden
Vi støtter hvert år op mod 900 projekter. Vi har derfor begrænset mulighed for at holde møder med alle interesserede. Vi holder møder med bevillingsmodtagere i den løbende dialog og opfølgning på støttede projekter.
Fonden ude i landet
Vi deltager løbende i faglige sammenhænge med oplæg om fondens filantropiske arbejde. Følg med i, hvor du kan møde fonden via LinkedIn.
Faglig indsigt
Ekstern rådgivning
Fondens sekretariat rummer specifikke faglige kompetencer inden for væsentlige dele af fondens uddelingsområder. Derudover gør vi brug af ekstern sagkyndig rådgivning inden for fagområder, hvor det kan være nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Rådgiverne tegnes af en kreds af uafhængige eksperter med faglig indsigt i uddelingsområderne. Rådgivningen kan organiseres som midlertidige udvalg, fast tilknyttede konsulenter eller som ad hoc ydelser, og den indgår som en del af sagsforberedelsen før bestyrelsens beslutninger.
Filantropisk strategi
Fondens filantropiske strategi udspringer af vores fundats og af fondens mangeårige uddelinger med hovedvægt på kunst og kultur i hele Danmark. Strategien omsætter det overordnede formål til mere specifikke støtteområder. De spor, som fonden fulgte i de tidlige år, er stadig til stede i det filantropiske arbejde, men samtidig er der givet plads til nye initiativer. Download strategi og fundats herunder.
Evaluering af filantropien
Det er afgørende for Augustinus Fonden at være en relevant aktør i vores omgivelser. Vi arbejder inden for en række forskellige strategiske fokusområder, og vi vurderer løbende relevansen af fondens støtte. Evalueringerne udgør et vigtigt bidrag til vores filantropiske arbejde og fører i flere tilfælde til strategiske tilpasninger eller nye prioriteringer.
Vi publicerer vidensopsamlinger af aktuelle evalueringer i komprimeret form af hensyn til anonymitet i besvarelserne. Fonden reviderer løbende sin evalueringspraksis.
Udgivelser
Vidensopsamling: Interessentanalyse på museumsområdet
Udgivelser
Vidensopsamling: Interessentanalyse på museumsområdet
187.7kb
Download
Udgivelser
Vidensopsamling: Udvikling og tendenser på det sociale område
Udgivelser
Vidensopsamling: Udvikling og tendenser på det sociale område
221.5kb
Download
Udgivelser
Vidensopsamling: Evaluering af Augustinus Fondens nyreforskningsprogram
Udgivelser
Vidensopsamling: Evaluering af Augustinus Fondens nyreforskningsprogram
463.3kb
Download
Udgivelser
Vidensopsamling: Kunstens og kulturens værdier for samfundet
Udgivelser
Vidensopsamling: Kunstens og kulturens værdier for samfundet
764.5kb
Download
Instrumentsamlingen
Instrumenter til dansk musikliv
Fonden råder over en samling af strygeinstrumenter og flygler, som lånes ud til talentfulde musikere i Danmark for at fremme et levende musikliv på højt niveau. Ved stille instrumenter til rådighed får musikerne mulighed for at udvikle sig og dermed indfri deres fulde potentiale som udøvende kunstnere.
Foto (Ehrhorn-Hummerston): De tre musikere Gunvor Sihm, Kirstine Schneider og Stefan Burchardt låner alle instrumenter af fonden.
Tværgående indsatser på kulturområdet
Augustinus Fonden bakker op om projekter, der med fokus på kulturinstitutionernes kerneopgaver bidrager til den grønne omstilling af kultursektoren. Samarbejder, videndeling på tværs af institutioner og fælles initiativer er en styrke. Vi har støttet den grønne omstilling i sektoren med fokus på et samlet brancheløft, acceleratorprogrammer og modelprojekter.
VidensopbygningViden er en forudsætning for strategisk udvikling og forståelse for kulturens samfundsmæssige betydning, og har dermed betydning for et levende og rigt kulturliv. Vores projektstøtte har en praksisbaseret tilgang, der understøtter konkrete behov og er efterspurgt af sektoren.