Aktuelt

Ny rapport: Humanistisk forskning skaber en mangfoldighed af værdi

  • Publiceringsdato10. nov. 2025

Værdien af humanistisk forskning er ofte social, kulturel eller langsigtet, og den kan derfor være svær umiddelbart at vurdere og dokumentere. En ny rapport fremhæver behovet for at synliggøre værdiskabelsen bredt og på nye måder.

Selvom humanistisk forskning beskæftiger sig med selve kernen af, hvem vi er som mennesker og samfund, kan det være svært at formidle dens værdi.

I 2023 udgjorde humanistisk forskning seks procent af den samlede offentlige forskning i Danmark ifølge Danmarks Statistik, svarende til en finansiering på 1,9 milliarder kroner.

Men hvad ved vi egentlig om, hvordan forskningen skaber værdi?

Det spørgsmål har Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet med støtte fra Augustinus Fonden søgt at besvare i en rapport ved at gennemgå videnskabelig litteratur og udføre interview med forskere inden for feltet.

En lang række eksempler i litteraturen viser, at værdien af humanistisk forskning er meget mangfoldig. Væsentligt mere mangfoldig end på andre forskningsfelter. Der er både social værdi, kulturel værdi og økonomisk værdi, ligesom den har værdi i sig selv. Indirekte værdi spiller også ind, da virkningerne af humanistisk forskning ofte viser sig over tid og i samspil med samfundsudviklingen.
Carter Bloch, professor på Dansk Center for Forskningsanalyse

Forskere ønsker en bredere definition af værdi

Den mangfoldige værdiskabelse til trods står den humanistiske forsknings betydning ikke klart frem. Hverken inden for forskningsverdenen, blandt fonde og organisationer eller i samfundsdebatten.

De 29 forskere og andre interessenter, der er blevet interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, repræsenterer såvel forskere inden for feltet som ledelsen på et universitet, økonomiske bidragydere og interesseorganisationer.

Nogle af dem fremhæver, at en del af problemet ligger i, at der er for stort fokus på impact. Det engelske udtryk for den konkrete effekt af forskningen fører økonomiske associationer med sig, mener nogle forskere. Andre favner begrebet, men ønsker at det foldes mere ud.

»De vurderer, at de skal leve op til nogle mål, både inden for videnskabelig og samfundsmæssig impact, som egentlig ikke passer på dem. Det er mål, der passer bedre til andre forskningsfelter, for eksempel naturvidenskab eller medicinsk forskning. Der er accept af præmissen, men også et ønske om, at både værdiskabelse og impact opfattes bredere. De bør afspejle, hvordan humanistisk forskning skaber værdi,« fortæller Carter Bloch, professor på Dansk Center for Forskningsanalyse, som har stået i spidsen for forskningen.

Fakta: Eksempler på værdiskabelse inden for humaniora

Politikere og fonde kan påvirke udviklingen positivt

Forskerne fremhæver også, at de selv kan blive bedre til at formidle den viden, de opnår gennem deres forskning. Og at fonde og politikere kan være med til at støtte den proces, for eksempel ved at tilskynde forskerne til at reflektere mere over den værdi, forskningen skaber, og få den formidlet.

Et eksempel kan være et ønske i samfundet om at indføre en ny teknologi. Her kan humanistisk forskning hjælpe med at finde frem til, hvordan man bedst gør det. Såsom at kortlægge hvordan man opnår befolkningens accept af den nye teknologi, og hvad samfundskonsekvenserne af den vil blive.

»Vores rapport peger på nogle tiltag, som kan styrke bevidstheden om humanistisk forskning, og hvordan den skaber værdi. Ikke blot i forhold til hvad forskerne selv kan gøre, men især hvad fonde eller politikere kan gøre for at styrke området,« slutter Carter Bloch.

Fakta om analysen

Om analysen

Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet (CFA) har udarbejdet analysen ”The Impact and Value of Research in the Arts and Humanities” med en bevilling fra Augustinus Fonden på 0,6 mio. kr. Det er en metaanalyse af en lang række videnskabelige undersøgelser samt 29 interview. Læs mere om metode og datagrundlag i den fulde rapport eller korte vidensopsamling.

Augustinus Fondens engagement

Augustinus Fonden har støttet gennemførelsen af analysen med en bevilling på 600.000 kr. Fonden har finansieret analysen for at få undersøgt, hvordan værdien af den humanistiske forskning er blevet belyst forskningsmæssigt, og hvordan forskningen kan evalueres på en konstruktiv måde. Det er et led i Augustinus Fondens strategiske fokus på at støtte videnopbygning i kultursektoren.

Forskerne bag

Professor Carter Bloch, Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, har ledet projektet, med deltagelse af professor Alan Irwin, lektor Evanthia Kalpazidou Schmidt, fuldmægtig Anna Vigsø Pedersen samt videnskabelig assistent Amalie Due Svendsen. Det er en forskningsbaseret undersøgelse, som er eksternt bedømt af andre forskere.

Formidling

Den fulde rapport af kan downloades her på siden. Derudover har Augustinus Fonden fået udarbejdet og finansieret et kort resumé af forskningsprojektet. Formålet er dels at sætte viden på kort form og dels at skabe transparens om fondens støtte til vidensprojekter. Det er Videnskab.dk der har udarbejdet pixiudgaven af rapporten.