Et løft til dansk kulturarv – Augustinus Fonden forlænger og øger forskningspulje

Kulturarven findes i de fysiske omgivelser, kunst, litteratur, traditioner, sprog og vores værdier. Kulturarven forbinder os med vores historie og identitet, og giver os en forståelse af, hvordan samfundet har udviklet sig over tid. Med Augustinus Fondens indsats for forskning i kulturarv ønsker vi at fremme relevant forskningen og formidlingen af kulturarven. Forskningen giver indsigt i, hvordan tidligere generationers erfaringer og viden kan være med til at forme vores fremtid. Det er afgørende at støtte dette fundament af viden om vores samfund.

Ved at tilbyde frie midler både til styrkelse af forskningsmiljøerne og til at fremme mulighederne for tværfagligt samarbejde mellem museer, universiteter og forskningsmiljøer, støtter fonden den humanistiske vidensproduktion i Danmark.

”I de seneste tre år har den økonomiske støtte til forskningsprojekter gennem forskningspuljen vist sig at have stor værdi for miljøerne: Nye områder er udforsket og nye tværgående samarbejder er sat i gang. Der er blevet eksperimenteret med innovative metoder og arbejdsmåder, der har ført til både teoretiske og empiriske forskningsansøgninger af høj kompetence og originalitet. Det bidrager samlet set til at skabe nye spændende perspektiver på vores kulturarv, hvilket var hovedformålet med forskningsinitiativet. Derfor er det med stor entusiasme, at vi fortsat giver disse miljøer en ekstra mulighed for at kunne realisere deres potentiale og bidrage kvalificeret til forståelse af vores kulturarv,” fortæller Frank Rechendorff Møller, administrerende direktør i Augustinus Fonden.

Med en ambition om fortsat at løfte den humanistiske forskning i Danmark forlænger fonden således forskningsinitiativet i 3 år og øger uddelingsrammen fra 90 mio. kr. til 120 mio. kr. Hvert år i 2024-2026 uddeles 40 mio. kr.

Stor interesse for kulturarvsforskning

Siden puljen blev lanceret, har fonden oplevet stor efterspørgsel. Der er modtaget 227 ansøgninger i årene 2021-2023 til et samlet ansøgt beløb på 713 mio. kr. i perioden. Inden for rammen på de 90 mio. kr. har 41 projekter modtaget en bevilling.

Med forskningspuljen er midlerne nået ud til nye ansøgermiljøer, som fonden ikke tidligere har været i kontakt med, og samtidig oplever fonden øget kompetenceopbygning i miljøerne og et styrket tværgående samarbejde mellem universiteter og museer.

For eksempel har Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, i samarbejde med Nationalmuseet, Moesgaard Museum, Nordjyske Museer og Danske Amatørarkæologer iværksat et forskningsprojekt om danefæ og detektorarkæologi som borgerforskning til ny viden om danmarkshistorien. Projektet er et godt eksempel på demokratisering af kulturarven, hvor borgere bidrager til videnskabelig forskning.

12 nye projekter på vej

Også uddelingerne i 2023 byder på nye spændende forskningsprojekter indenfor arkæologi, kulturhistorie, billedkunst og litteratur. 12 forskningsprojekter modtager samlet 30 mio. kr. Årets uddelinger er kendetegnet af, at den humanistiske forskning giver nye perspektiver på vores samtidshistorie særligt i relation til brud og kriser, og at nye naturvidenskabelige metoder generer ny viden om kulturarven.

Et af projekterne sætter således fokus på beredskabet i Danmark i tilfælde af en atomkrig. Her er Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund, og Nordjyske Museer gået sammen om at dykke ned i en underbelyst del af koldkrigstiden i Danmark. Projektet ”Atomkrig, risikorationaler og det civile beredskab i Danmark 1956-1979” udforsker og formidler historien om det civile beredskab, der spillede en afgørende rolle med at sikre samfundets overlevelse i tilfælde af atomkrig.

”Under den kolde krig blev der opbygget et civilt beredskab i form af kommandocentraler, depoter med forsyninger og nødhospitaler. Nødkirkegårde blev udpeget, og man udarbejdede planer for, hvordan samfundet kunne håndtere en radioaktiv forurening. Projektet undersøger de forestillinger om risikoen ved en atomkrig, der lå bag den måde beredskabet blev opbygget på. Med et fokus på risiko giver det mulighed for at analyse den datidige planlægning og samtidig diskutere, hvordan vi i moderne samfund mere generelt håndterer risiko,” fortæller lektor, ph.d. Marianne Rostgaard, der er en af kræfterne bag projektet.

Projektet modtager 1,9 mio. kr.

 

Bedømmelseskriterier og og information om  fondens faglige forskningsudvalg kan findes her.

Indsatsen 2024-2026 vil blive annonceret på hjemmesiden i begyndelsen af 2024 med forventet ansøgningsfrist i maj 2024.

 

Se en kort præsentation af de 12 forskningsprojekter her:

1,850 mio. kr. til projektet: Får, dragt og landskab i nordisk bronzealder. En arkæologisk og genetisk undersøgelse af uldfårets og uldproduktionens oprindelige i Danmark.

Hvem: Vejlemuseerne i samarbejde med Museum Sønderjylland, Globe Instituttet v/ Københavns Universitet.

Projektet undersøger bronzealderens danske uldproduktion ved at belyse bebyggelse og landskab i samspil med zooarkæologisk materiale.

2,250 mio. kr. til projektet: En mumies liv. Biografier om en antik egyptisk kvinde.

Hvem: Saxo Instituttet v/ Københavns Universitet, Nationalmuseet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, Department of Forensic Medicine, Globe Instituttet, KU.

Projektet er en hyper-detaljeret analyse af en kvindes mumificerede rester. Ved at binde en tråd fra fortid til nutid er det overordnede mål for projektet at skabe tredimensionelle fortællinge om en egyptisk kvindelig mumie, placeret som en central genstand på Nationalmuseet.

4,6 mio. kr. til projektet: Metaller og Giganter undersøger nordisk forbindelse til bronzealderens Sardinien ved at anvende en bred vifte af tværfaglige metoder.

Hvem: Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, Moesgaard Museum og Nationalmuseet.

Projektet dykker ned i hidtil upåagtede forbindelser mellem Sardinien og Norden i sen bronzealder 1000-800 f.kr. Udgangspunktet er nogle af kernefundene i den danske kulturhistorie, de ikoniske hornede hjelme fra Viksø, Kallerup, Grevensvænge og Tanum, som også optræder på Sardinien.

1,9 mio. kr. til projektet: Atomkrig, risikorationaler og det civile beredskab i Danmark 1956-1979.

Hvem: Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund og Nordjyske Museer.

Projektet vil udforske og formidle historien om det civile beredskab, som er underbelyst trods opgaven med at sikre det danske samfunds overvejelse i tilfælde af atomkrig.

3,350 mio. kr. til projektet: Under pres – krig, diplomati og magtarkitektur i tiden omkring Kristi fødsel.

Hvem: Museum Midtjylland, Moesgaard Museum, Museum Horsens og Københavns Universitet.

Med afsæt i jernalderbebyggelse Hedegaard ved Skjern Å vil projektet undersøge effekterne af Romerrigets ekspansion på de germanske stammesamfund mod nord – deres politiske, økonomiske og militæriske orienteringer.

1,4 mio. kr. til projektet: BO GODT! Udviklingen af nye boligidealer i perioden 1930-1960

Hvem: BUILD, Aalborg Universitet, Institut for Bygningskunst og Kultur, Det Kongelige

Akademi og Det Kongelige Bibliotek

Projektet vil undersøge, hvordan velfærdsstat, arkitektur og populærkultur spillede sammen i udviklingen af nye boligidealer i Danmark i 1930-1960, herunder hvilke værdier og normer, der var i spil.

2,5 mio. kr. til projektet: 1989: Europa under forandring?  Samtidshistorie som kulturarvsopgave for kunstmuseerne

Hvem: Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Projektets formål er at undersøge dansk billedkunsts rolle i opløsningen af den sovjetdominerede Østblok og kunstscenens bevægelse mod en ny europæisk orden i det postkommunistiske rum før og efter 1989, forstået som Det lange 1989.

2 mio. kr. til projektet: Æstetisk vanvid i det lange 19. århundrede

Hvem: Institut for Kommunikation og Kultur, Aahus Universitet, Museum Ovartaci, Via University College, Aarhus, Foreningen Kunst og Mental Sundhed, Sct. Hans Hospitals Museum, Middelfart Museum. Rued Langgaard Festival

Projektet vil undersøge hvad æstetikken (publiceret og ikke‐publiceret skønlitteratur, malerier, brevvekslinger og dagbøger, kompositioner og programnoter) samt patientjournaler fra arkiverne for 1800‐tallets psykiatriske hospitaler lærer os om forståelsen af psykisk sygdom fra starten af 1800‐ tallet til starten af 1900‐tallet.

1,950 mio. kr. til projektet: Nordiske ledelsesidealer og ledelsespraksis i sen vikingetid og tidlig middelalder

Hvem: Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Københavns Universitet, Nationalmuseet og Moesgaard Museum.

Projektet undersøger, hvordan epokens nordiske fællesskaber blev ledet og udspillede sig i samfundets mange forskellige fællesskaber: blandt kongens mænd, i byer og på landet og ombord på skibe.

3 mio. kr. til projektet: POP-IMAGINE – betydningen af populærkultur for museumspraksis og museumsbesøgende i forhold til formidling og forståelse af kulturarv.

Hvem: Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse ved Syddansk Universitet og Nationalmuseet

Projektet undersøger populærkulturelle forestillinger i museumsudstillingerne Vølven og Ægypten i mødet mellem museet, brugerne og skabere fra de kreative industrier.

1,4 mio. kr. til projektet: Det andet gennembrud. En tværfaglig undersøgelse af, hvordan kvinder fremskrev moderniteten i 1880-1910

Hvem: Den Hirschsprungske Samling

Projektet udfordrer den eksisterende forståelse af den skelsættende periode i dansk kunst og kulturliv, som hidtil overvejende har været defineret af mandlige aktører.

3,8 mio. kr. til projektet: Krisens konsekvenser. Et arkæologisk og biologisk-antropologisk forskningsprojekt om den senmiddelalderlige krises indflydelse på bysamfund i Skandinavien

Hvem: Museum Odense, ABDOU Antropologisk Afdeling, Syddansk Universitet og Nordjyske Museer

Projektet vil undersøge den middelalderlige agrarkrise som parallel til nutidens klimaforandring, covid-19 og Ukraine-krig. Denne store og samfundsforandrende krise bundede også i ændret klima, epidemier og ufred.

 

Foto: Hvordan skulle civilberedskabet hjælpe det danske samfunds overlevelse i tilfælde af atomkrig under Den Kolde Krig? Det undersøger et samarbejde mellem Nordjyske Museer / REGAN VEST og Aalborg Universitet. Projektet har netop modtaget støtte fra årets forskningspulje. Foto: Lars Horn og Nordjyske Museer