Augustinus Gruppen søger en servicemedarbejder til sekretariatet.

Augustinus Fonden uddeler årligt omk. 400 mio. kr. til almennyttige formål inden for Kunst & Kultur, Viden & Uddannelse og Sociale Indsatser.

Chr. Augustinus Fabrikker Akts. er 100 pct. ejet investeringsselskab under Augustinus Fonden, der investerer i danske virksomheder.  Afkastet fra Chr. Augustinus Fabrikkers investeringer gør det muligt at bidrage til Augustinus Fondens filantropiske aktiviteter parallelt med at geninvestere aktivt i dansk erhvervsliv.

Din primære opgave som servicemedarbejder vil være at understøtte arbejdet i sekretariatet, som bistår både Augustinus Fonden og Chr. Augustinus Fabrikker. Det indebærer praktiske opgaver i form af servering til møder, pasning af telefoner, arkivering samt diverse forefaldende opgaver. Dertil vil du også kunne få opgaver i relation til vores fondssystem og ESDH-system. Det er særligt de praktiske opgaver, der vil fylde i din hverdag.

Jobbet

Dine opgaver vil være:

  • Servering ved møder, herunder bestilling af mødeforplejning og opdækning
  • Praktisk bistand ifm. bestyrelsesmøder
  • Assistance ifm. diverse arrangementer
  • Scannings- og arkiveringsopgaver
  • Opgaver i relation til vores fondssystem og ESDH-system
  • Generel understøttelse af sekretariatet

Der vil være oplæring ifm. opgavevaretagelsen, herunder introduktion til vores systemer

Din profil

Vi forestiller os, at du har afsluttet din studentereksamen eller lignende og har et sabbatår, inden du skal i gang med en uddannelse. Vi ønsker at ansætte en servicemedarbejder, som kan se sig selv i stillingen i minimum 1 år. Der vil evt. være mulighed for at kunne fortsætte som studentermedarbejder i en tilpasset stilling, hvis du på et senere tidspunkt læser videre.

Det er væsentligt, at du er indstillet på praktisk og administrativt arbejde og har kvalifikationerne og lysten til at arbejde struktureret, og at du er fleksibel i forhold til de opgaver, du bliver stillet.

Dine personlige og faglige kvalifikationer:

  • Du er kvik, ordentlig og ansvarsfuld.
  • Du er grundig og struktureret, er initiativrig og arbejder selvstændigt. Du trives godt med at tage ansvar for dine opgaver.
  • Du er god til at samarbejde og er serviceminded.
  • Du trives med rutineprægede opgaver såvel som nye udfordringer.
  • Du kan balancere løsningen af opgaver med forskellige deadlines.

 

Arbejdstider og løn

Arbejdstiden er ca. 25 timer om ugen. Tilrettelæggelse af arbejdstiden planlægges efter aftale.

Løn efter kvalifikationer og egen kontorplads samt morgenmads- og frokostordning.

Der er opstart i jobbet snarest.

Arbejdspladsen

Augustinus Gruppen er en lille effektiv organisation. Vi er i alt 25 medarbejdere i huset og har til huse på Sankt Annæ Plads i rare, lyse omgivelser.

Du kan læse mere om Augustinus Fonden på www.augustinusfonden.dk og Chr. Augustinus Fabrikker Akts. på www.augustinusfabrikker.dk

Ansøgning

Du skal sende din ansøgning som én samlet pdf-fil til  (Skriv ”servicemedarbejder” i emnefelt) senest søndag d. 14. august 2022 kl. 23.59. Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger. Der forventes afholdt samtaler i uge 33 eller 34 2022.

 

Kontakt, hvis du har spørgsmål, sekretariatschef Line Gulløv Lundh  eller tlf.nr. 38 42 25 26