05/03/2021
I 2020 har Augustinus Fonden uddelt 327 mio. kr. til mere end 1.200 forskellige projekter.
Bevillingerne fordeler sig på fondens tre hovedindsatser: Kunst & Kultur, Viden & Uddannelse og Sociale indsatser i Danmark og internationalt.
Augustinus Fonden er en af Danmarks store kulturfonde, og vægten i det filantropiske arbejde ligger primært inden for kunst og kultur, men fonden støtter også forskning og sociale indsatser i Danmark og internationalt.
2020 har været et år præget af corona-pandemien, som især har påvirket fondens ansøgninger fra kunst- og kulturområdet som musik, dans, museer og scenekunst, men også sociale indsatser og studieophold.
Se her hvordan de mange bevillinger fordeler sig på fondens indsatsområder.