Banebrydende ny forskning kaster lys over Vilhelm Hammershøis materialer og arbejdsmetoder
- Publiceringsdato13. jan. 2026

Statens Museum for Kunst præsenterer resultatet af et flerårigt forskningsprojekt, der gennem analyser af over 130 malerier viser Hammershøis kunstneriske metode og teknikker. Resultaterne bliver nu tilgængelige for alle på den digitale platform The Vilhelm Hammershøi Digital Archive (ViHDA)
Den danske kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er kendt for sin subtile og nedtonede farvepalet og bemærkelsesværdige evne til at indfange lys og rum. Hammershøis værker har opnået stor international anerkendelse, men alligevel har der ikke tidligere været foretaget en dybdegående undersøgelse af kunstnerens arbejdsmetoder.
Det er der lavet om på med det banebrydende femårige tværfaglige forskningsprojekt The Vilhelm Hammershøi Digital Archive på SMK, der minutiøst har undersøgt Hammershøis arbejdsmetoder og maleteknikker.
Augustinus Fonden støtter projektet med 5 mio. kr. Ny Carlsbergfondet har også bidraget til projektet.
Vi har detaljeret undersøgt flere end 130 værker af Vilhelm Hammershøi, og de omfattende datasæt, vi har opnået, afdækker, hvordan han arbejdede – både med de enkelte værker, med specifikke motivgrupper over tid, og når han rejste i udlandet. Vi er utrolig glade for at kunne dele de indsamlede data på den digitale onlineplatform, som gør det muligt for alle interesserede, at få indblik i Hammershøis fascinerende arbejdsproces.
Den digitale platform ViHDA gør forskningsresultaterne tilgængelige for alle:
”Vi glæder os til, at forskningen nu kommer ud og leve, og at den kan være til glæde for både skoleelever, studerende, den almindelige kunstinteresserede og
naturligvis også til danske og internationale forskningsmiljøer og museer," fortælle Anne Haack, projektleder og konservator ved SMK.
Forskningsprojektet er udført af et tværfagligt team på SMK bestående af malerikonservatorer, kunsthistorikere, heritage scientists og imaging specialister.
Udover en række private ejere har følgende museer stillet værker til rådighed:
- Statens Museum for Kunst
- Den Hirschsprungske Samling
- Ordrupgaard
- Davids Samling
- Willumsen Museum
- Kunstmuseum Brandts
- Fuglsang Kunstmuseum
- Glyptoteket
- Vejen Kunstmuseum
- Randers Kunstmuseum
- Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg
- Nationalmuseum Stockholm
- The Finnish National Gallery
- National Museum Oslo
- Art Gallery of Ontario
- The J. Paul Getty Museum
- Art Institute of Chicago
- The National Museum of Western Art, Tokyo
Foto øverst: Maleriet Portræt. Thora Bendix født Anne Victoria Sundberg (SMK) gøres klar til scanning med MA-XRF. (SMK)

Ny digital platform
Nyt forskningsbaseret indblik i Vilhelm Hammershøi kunstneriske metode
Det femårige tværfaglige forskningsprojekt The Vilhelm Hammershøi Digital Archive på SMK har minutiøst undersøgt Hammershøis arbejdsmetoder
og maleteknikker gennem analyser af over 130 malerier.
Foto: Maleriet "Artemis" (SMK) gøres klar til scanning med MA-XRF. (SMK)


