Aktuelt

Julehjælp 2022 – nye uddelinger fra fonden

  • Dato20. dec. 2022

På årets sidste bestyrelsesmøde i Augustinus Fonden har Frelsens Hær, Røde Kors i Danmark, Blå Kors Danmark og KFUMs Sociale Arbejde fået støtte til uddeling af julehjælp til socialt udsatte børnefamilier samt vinterhjælp til mennesker i udsatte livssituationer

Derudover er støttet flere andre projekter inden for Kunst & Kultur, Viden & Uddannelse og Sociale Indsatser. I alt er uddelt 74 mio. kr.

I 2022 melder flere danske organisationer om et større behov for julehjælp. Energikrise, det nuværende inflationsniveau og kontanthjælpsloft presser sårbare familier. Fonden støtter derfor en bred vifte af organisationer, der på baggrund af deres arbejde og indsigt i udsatte målgrupper giver julehjælp eller arrangerer juleaktiviteter til mennesker med behov for særlig hjælp.

Fire organisationer har i december fået ekstraordinær støtte til julehjælp.

Uddelingerne supplerer bidrag til andre organisationer, der tidligere på året har modtaget støtte. Samlet er derfor uddelt 3,1 mio. kr. i 2022 til arbejdet med vinter- og julehjælp fordelt på i alt 8 organisationer:

  • Frelsens Hær: 500.000 kr.
  • Røde Kors i Danmark: 300.000 kr.
  • Blå Kors Danmark: 500.000 kr.
  • Børnesagens Fællesråd: 100.000 kr.
  • Dansk Folkehjælp: 500.000 kr.
  • Mødrehjælpen: 200.000 kr.
  • Kirkens Korshær: 500.000 kr.
  • KFUMs Sociale Arbejde: 500.000 kr. til vinterhjælp til mennesker i de mest udsatte livspositioner.

Se alle støttede projekter på bestyrelsesmødet i december 2022.

Sociale indsatser i Danmark og Internationale humanitære indsatser

Museer og Kulturarv – erhvervelser, formidling og udvikling

Musik – et levende musikliv i hele landet

Billedkunst og kunsthåndværk – indsigt og indlevelse i samtidskunsten

Scenekunst – dans, musikdramatik og teater