Nye perspektiver på kvinders historie

Vi begynder tilbage i ca. 1659, hvor den danske filosof og adelskvinde Birgitte Thott (1610-1662) skrev afhandlingen ’Om Weyen till et Lycksalligt Liff’, der udforskede vejen til lykke i vanskelige tider. Birgitte Thott valgte, modsat mange andre lærde der skrev på latin, at forfatte afhandlingen på dansk fordi hun ønskede at nå ud til et bredere publikum og især kvinder, som sjældent modtog undervisning på latin.

Thotts afhandling var kendt af mange i 1600-tallet, men den blev aldrig udgivet, og er siden ikke fremtrædende i filosofihistorien.

Lektor Sabrina Ebbersmeyer og postdoc Maria Nørby Pedersen står bag et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet, der giver Birgitte Thotts tanker fornyet opmærksomhed.

Projektet tager del i et omfangsrigt og internationalt arbejde med at genindskrive de glemte kvindelige filosoffer i historien og i pensum, så de integreres i vores fortælling om udvikling af den europæiske filosofi.

I forbindelse med 100-året for grundlæggelsen af kvindehjemmet på Sprogø udkommer i 2023 en populærvidenskabelig bog om kvindehjemmets historie.

Det er Stine Grønbæk Jensen, Københavns Universitet, og Sarah Smed, Danmarks Forsorgsmuseum, der står bag udgivelsen og det omfattende arbejde med bl.a. at dykke ned i 16 kvinders personlige journaler og arkivmateriale.

Anstalten på Sprogø er fortællingen om, hvordan samfundet behandlede kvinder fra fattige kår, der overtrådte datidens snævre seksualmoral. Men også fortællingen om bagsiden af den danske velfærdsstat, der isolerede kvinder fra fællesskabet.

Mere end 70 forskellige udstillings- og formidlingsprojekter på danske museer har fået støtte i 2022. Et af projekterne er på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, der i sommeren 2022 kunne præsentere udstillingen ‘Alhed Larsen 150 år’, der viste den første komplette udstilling om Alhed Larsen og knyttede sig til de senere års øgede fokus på kvindelige kunstnere og deres placering i kunsthistorien: Alhed Larsens kunst er aldrig blevet nærmere belyst på trods af, at hun var aktiv i kredsen af Fynbo-malerne.

Museet har også fået støtte til at konservere 24 malerier og pasteller, som fremtidssikrer Alhed Larsens værker.

Dokumentaren ‘White balls on walls’ som kan ses på CPH:DOX belyser, hvordan vi skal skrive fremtidens kunsthistorie, og hvad vi stiller op, når mange af kunstværkerne er lavet af mænd.

Her kan publikum få indblik i overvejelserne på Stedelijk Museum i Amsterdam, og hvordan kunstmuseet prøver at bringe kunsten ind i en ny tid. I filmen, der vægter nuancer og kompleksitet over hurtige slogans og nemme løsninger, har instruktør Sarah Vos haft fuld adgang til samtalerne på det verdensberømte museum i en tid, hvor kulturen er i forandring.

Augustinus Fonden støtter kunstscenen på årets CPH:DOX, og som finder sted i dagene 15.-26. marts 2023 på bl.a. SMK, Kunsthal Charlottenborg og Cinemateket.

På Kunsthal Kongegaarden i Korsør kan du 8. marts møde de to kunstnere Stine Deja og Marie Munk i en dialog med kunsthistorikeren Henrik Broch-Lips, hinanden og publikum.

De to kunstnere er netop nu aktuelle på Kongegaarden og vil fortælle om deres kunstpraksis og dykke nærmere ned i tankerne bag totalinstallationen Synthetic Seduction Revisited (Syntetisk Forførelse Genbesøgt).

Stine Deja og Marie Munk undersøger tematikker, der vedrører menneskets relation til teknologien og menneskers nye sociale adfærd via maskiner og konstruerede robotter.