Aktuelt

Nye uddelinger fra fonden - juni 2024

  • Dato13. aug. 2024

På et bestyrelsesmøde i juni blev der uddelt 49 mio. kr. fordelt på 23 forskellige projekter inden for kunst, kulturarv, musik, scenekunst og sociale indsatser.

Foto: Til barnedåb, bryllupper, begravelser, børnegudstjenester og koncerter fyldes folkekirkerne i hele landet med musik fra imponerende orgler. Orglerne og organisterne spiller en afgørende rolle for kirkemusikken og dermed for kirkens rituelle og kulturelle liv. Dog står kirkerne i dag over for en udfordring med en potentiel mangel på organister. Orgelklubben arbejder for at give flere børn og unge mulighed for at lære at spille orgel og udforske verdens største instrument. Det skal på sigt bidrage til at sikre en fødekæde af organister. Orgelklubben modtager en treårig bevilling til arbejdet både på lokalt og landsdækkende plan.

Kreditering: Mathias Løvgreen

Musik, Scenekunst og Billedkunst & Kunsthåndværk

Gennem støtte til aktiviteter og udvikling ønsker fonden at bidrage til et levende kulturliv i hele landet. Flere af de musik-, scenekunst- og billedkunstprojekter, der har modtaget støtte, går til flerårige indsatser. 7 projekter har modtaget støtte.

Museer og kulturarv

Fonden støtter museer i hele landet, der arbejder med at skabe relevant formidling af vores fælles kulturarv til et bredt publikum. Derudover bidrager fonden til projekter i hele landet, der sikrer bevaring af kulturarv. Flere museer har senest kunnet erhverve markante værker til samlingerne. 13 projekter har modtaget støtte.

Sociale Indsatser i Danmark

Fonden støtter sociale indsatser, der bidrager til at løfte livskvaliteten for de mest udsatte voksne i Danmark. 4 projekter har senest modtaget et bidrag.

Find mere information om støtteområder


Kunst og Kutlur

Fonden bidrager til at bevare en levende kulturarv gennem museer og deres samlinger samt betydningsfulde bygningsværker. Vi støtter samtidig den skabende og udøvende kunst i hele landet - musik, dans og billedkunst.


Viden & Forskning

Fonden bidrager til ny viden gennem forskning og ved at sende dygtige studerende fra universiteter og kunstneriske uddannelser ud i verden.


Sociale & Humanitære indsatser

Fonden støtter de mest udsatte voksne i hele Danmark med hjælp, der kommer tæt på det enkelte menneske, og vi bidrager til at afbøde konsekvenserne, når kriser og katastrofer rammer ude i verden.