Aktuelt

Nye uddelinger fra fonden – oktober 2024

  • Dato5. nov. 2024

På et bestyrelsesmøde i oktober blev der uddelt 73,7 millioner kroner fordelt på 30 forskellige projekter inden for kunst, kulturarv og sociale indsatser.

Foto: Rytmisk Musikkonservatorium modtager 1 million kroner til SOUND – klassisk og rytmisk samarbejde i væksthus for kunstnerisk innovation.

SOUND er et kreativt og professionelt fællesskab på Holmen i København, hvor unge musikere og kunstneriske iværksættere udfolder musik og lyd som en drivkraft for samfundsmæssig forandring og et bæredygtigt arbejdsliv. SOUND er et treårigt projekt, skabt af Rytmisk Musikkonservatorium, med støtte fra Tuborgfondet. Med bevillingen på 1 million kroner fra Augustinus Fonden kan SOUND integrere musikere fra det klassiske musikområde i et tæt og forpligtende samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i perioden 2025-2026. Dermed inkluderes de klassiske musikere i et velfungerende initiativ og bidrager til at skabe synergi og samarbejde mellem den rytmiske og klassiske musik.

Kreditering: Malthe Ivarsson

Musik, Scenekunst, Billedkunst og Kunsthåndværk

Gennem støtte til aktiviteter og udvikling ønsker fonden at bidrage til et levende kulturliv i hele landet og for et bredt publikum.

Museer og kulturarv

Fonden støtter museer i hele landet, der arbejder med at skabe relevant formidling af vores fælles kulturarv til et bredt publikum. Derudover bidrager fonden til projekter i hele landet, der sikrer bevaring af kulturarv.

Sociale Indsatser i Danmark

Fonden støtter sociale indsatser, der bidrager til at løfte livskvaliteten for de mest udsatte voksne i Danmark.

Find mere information om støtteområder


Kunst & Kultur

Fonden bidrager til at bevare en levende kulturarv gennem museer og deres samlinger samt betydningsfulde bygningsværker. Vi støtter samtidig den skabende og udøvende kunst i hele landet - musik, dans og billedkunst.


Viden & Forskning

Fonden bidrager til ny viden gennem forskning og ved at sende dygtige studerende fra kunstneriske uddannelser ud i verden.


Sociale & Humanitære Indsatser

Fonden støtter de mest udsatte voksne i hele Danmark med hjælp, der kommer tæt på det enkelte menneske, og vi bidrager til at afbøde konsekvenserne, når kriser og katastrofer rammer ude i verden.