29 kunsthaller og andre udstillingsaktører

29 udstillingssteder har fået støtte til udstillingsprogrammet i 2025

  • StøtteområdeKunst & Kultur
  • FokusområdeBilledkunst og kunsthåndværk
  • BevillingSamlet: 8,145 mio. kr.
  • År2025

Samtidskunsten kommer bredere ud og når endnu flere

Kunsthaller og andre udstillingsaktører løfter en vigtig opgave med at sikre grobunden for en mangfoldig kunstscene i Danmark. Her møder publikum den eksperimenterende
og nyskabende samtidskunst, bliver præsenteret for nye talenter på den danske kunstscene og får indblik i kunstens mange udtryksformer.

Samtidig afspejler kunsthaller og andre udstillingssteder også nye samfundstendenser og skaber rum for aktuelle debatter. I 2024 har 29 kunsthaller og udstillingssteder i hele landet modtaget støtte til et samlet udstillingsprogram for 2025.

Foto øverst: Kunsthal Aarhus (kreditering: Stefan Engelbrecht)

Det er særligt kendetegnende for uddelingerne til udstillingsprogrammerne i 2025, at fondens støtte er kommet geografisk bredere ud end i tidligere år.

Betydning for billedkunstens fødekæde

Udover formidling af samtidskunsten til et bredt publikum spiller kunsthaller og udstillingssteder også en helt særlig rolle for det kunstneriske vækstlag, fordi de unge kunstnere får mulighed for at nyproducere større værker og stedsspecifikke udstillinger i en professionel kontekst. Kunsthallerne og andre udstillingssteder løfter dermed en national opgave og spiller en afgørende rolle i billedkunstens fødekæde.

Støtteområde

Billedkunst & Kunsthåndværk

Augustinus Fonden støtter udstillinger af billedkunst og kunsthåndværk, som bidrager til kunstoplevelser, der skaber indsigt og indlevelse i samtidens kunstneriske udtryk. Netop nu kan kunsthaller og andre udstillingssteder ansøge om støtte til det samlede udstillingsprogram for 2026.

Foto: Copenhagen Contemporary, Kapwani Kiwanga, Sisal Curve (2024)

Læs mere om ansøgningsmuligheder