Gads Forlag

Dansk Ekspeditionshistorie

  • StøtteområdeKunst & Kultur
  • FokusområdeLitteratur
  • Bevillingssum4,875 mio. kr.
  • År2017

Store bedrifter og tragedier

I ”Dansk Ekspeditionshistorie” smelter danmarks- og verdenshistorien sammen i beretningen om kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner gennem næsten 500 år.

I takt med, at Danmarks rolle i verden har ændret sig, og videnskaben har udviklet sig, har ekspeditionerne også skiftet karakter undervejs. Trebindsværket rummer fortællinger om store bedrifter og tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Fortællingerne er skrevet af 25 fagfolk og spænder fra jagten efter Nordvestpassagen fra starten af 1600-tallet over Carsten Niebuhrs rejser til Arabien (1761-1767) og Knud Rasmussens femte Thule- ekspedition (1921-24) til nutidens iskerneboringer på Grønland og rumfart.

Nye perspektiver på danmarkshistorien

Augustinus Fonden støtter udgivelser af faglitteratur ud fra ønsket om at formidle ny viden inden for kulturhistorien. Oversigtsværket ”Dansk Ekspeditionshistorie” bidrager bl.a. til en bedre forståelse af, hvordan vores relation til omverdenen har udviklet sig gennem tiden.

Dansk Ekspeditionshistorie giver et perspektiv på, hvordan vi gennem tiden har betragtet den øvrige verden, og hvordan ekspeditionerne har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag.

Om udgivelsen

01

Forlag

Trebindsværket er udgivet på Gads Forlag i 2017.

02

Forfattere

25 fagfolk har bidraget til udgivelsen.

03

Fokus

Kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner har været med til at forme Danmark. Flere af dem har også sat deres præg på den verden, de rejste til – ligesom den har præget dem. I trebindsværket om Danmarks ekspeditioner samler 25 fagfolk for første gang dansk ekspeditionshistorie under ét som en fortløbende fortælling fra 1600-tallet til i dag.

Støtteområde

Litteratur

Fonden støtter udgivelse af litteratur, der bidrager til at tilgængeliggøre viden og løfter indsigten i det kulturelle, musiske og humanistiske område.

Læs mere