Digitalisering af Grevinde Danners dødsbo
- StøtteområdeKunst & Kultur
- FokusområdeMuseer og kulturarv
- Bevilling7,5. mio. kr. (del af et større projekt)
- År2024
Grevinde Danners dødsbo fra 1874 af enestående national betydning er nu tilgængeligt online
Grevinde Danner gik fra fattige kår til at blive en af landets mest omtalte skikkelser, som Kong Frederik 7.s hustru til venstre hånd og en central figur i fortællingen om socialt ansvar og kvinders rettigheder. Da hun døde i 1874 efterlod hun sig både jordiske rigdomme og et rigt eftermæle. Hvad dette bestod af har offentligheden nu fået et dybdegående indblik i, Rigsarkivet har nemlig digitaliseret Grevinde Danners skifte og detaljerede opgørelse over hendes dødsbo, som giver et sjældent indblik i både hendes liv og den tid, hun levede i.
Louise Christine Rasmussen blev født i 1815 af en ugift tjenestepige. På trods af de fattige kår, hun voksede op under, blev hun først balletbarn og senere modehandlerske – den første i Danmark.
Da hun og Kong Frederik d. 7 startede deres forhold, mødte det modstand både fra folket og hoffet. Men kongen bøjede ikke under for presset. ”Hende til kone, eller jeg er ikke konge mere,” lød Frederiks nu berømte ord, og sådan blev det. Frederik fik sin Louise, og Danmark fik lensgrevinde Danner, kongens hustru til venstre hånd. Folket i samtiden accepterede hende aldrig som kongens hustru, men i dag er grevinde Danner kendt for hendes arbejde for de svageste i samfundet og en vigtig skikkelse i dansk historie.
I 1873, året før hendes død, grundlagde hun blandt andet ’Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte Pigebørn af Almuen, oprettet af Louise Christine, Lehnsgrevinde af Danner’. Hun testamenterede den anseelige private formue, hun havde arvet fra Frederik VII til Stiftelsen, herunder bl.a. Jægerspris Slot, som kongen havde købt på grevindens fødselsdag i 1854, samt tilhørende ejendomme i Horns herred med inventar og genstande. Efter oprettelsen af Stiftelsen, blev der oprettet børnehjem på Jægerspris slot.
Hvis man kender Grevinde Danner og historierne om hende, så vil man vide, at Frederiks 7.s stiftelse for forladte pigebørn, som er nævnt i materialet, er en af de ting, der er definerende for hendes eftermæle. Det fortæller også historien om en kvinde, som faktisk gerne vil give tilbage til det samfund, hun kommer fra
Digitaliseringen af Grevinde Danners dødsbo er en del af et større projekt på Rigsarkivet. I Rigsarkivets sikre magasiner ligger 5.900 udvalgte arkiv-æsker med dokumenter af enestående national betydning. Tilsammen udgør de en vigtig del af vores skriftlige kulturarv, der vidner om, hvad vores samfund og vi som befolkning er rundet af. I 2024 fik Rigsarkivet støtte af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til at digitalisere alle dokumenter af enestående betydning (ENB), så de bliver tilgængelige for alle online.
