Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Forskningsprojekt undersøger tjenesteforholdet på de danske herregårde
- StøtteområdeViden & Forskning
- FokusområdeForskning i Kulturarv
- Bevilling2,9 mio. kr.
- År2024
Ph.d.-projekt sætter fokus på tjenestefolkenes liv inden for herregårdsforskning
Projektet 'Altid til tjeneste'. Husholdet som idé og praktisk foranstaltning på herregården' er et ph.d.-projekt ved Center for Herregårdsforskning, indlejret i et kollektivt forskningsprojekt. Projektet søger at dække et videnshul inden for herregårdsforskningen ved at undersøge tjenesteforhold og magtforhold på de danske herregårde i perioden 1750-1920.
Projektejer og samarbejdspartnere: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum i samarbejde med Aarhus Universitet og Nationalmuseet.
Herregårdenes tyende har efterladt sig færre spor i kilderne end andre af herregårdens befolkningsgrupper, og der er i dansk forskning aldrig udviklet en dybere forståelse af tjenesteforholdet i denne særlige kontekst. Dette forskningsprojekt vil undersøge tjenestefolkenes liv på de danske herregårde, analysere de ideologiske og sociale rammer for fortidens store gruppe af tjenende mennesker fra enevælden til det moderne samfunds etablering, cementere forskningsfeltet i Danmark og skabe afsæt for forskningsbaseret museumsformidling af en overset kulturarv.
Fotos: Folkehold 1918-24. Gammel Estrup
Herregårdenes husholdninger udgjorde nogle af de største tjenestesteder i Danmark i perioden fra det sene 1700-tal til det tidlige 1900-tal. De var organisationer opbygget omkring differentierede arbejdsområder, specialiserede funktioner, veldefinerede hierarkier og interne magtforhold. Tjenestefolk på landet var mange i antal, de levede under anderledes retlige og sociale vilkår end f.eks. bønderne, og på herregårdene var de allestedsnærværende i opretholdelsen af husholdning og godsdrift. Vi antager, at herregårdene indtager en særstatus som tjenestested på flere måder: På praktisk plan som arbejdsplads, læreplads og karrierevej med mænd og kvinder på alle niveauer i organisationen og på idéplan som en særlig samfundsform hvilende på et herre-tjener-forhold, der først for alvor ændrede sig i det 20. århundrede.
