Nyreforskning 2020
- StøtteområdeViden & Forskning
- FokusområdeForskning i Nyresygdomme
- Bevillingssum20 mio. kr.
- År2020
I vurderingen af forskningsprojekterne er der lagt vægt på en helhedsvurdering af den samlede videnskabelige kvalitet:
- Projektets kvalitet og det videnskabelige indhold
- Forskningsgruppens innovationspotentiale, gennemslagskraft, publikationer og samarbejdspartnere
- Projektets gennemførlighed
- Det kliniske potentiale og værdi
- Forskningsprojektets samfundsmæssige betydning og værdi for sektoren
Årets uddelinger
750.000 kr. til Louise Havkrog Salomo på Rigshospitalet til færdiggennemførelse af projekt om Ny Nordisk Nyrevenlig Diæt til forebyggelse af fosfatforstyrrelser hos nyresyge.
Forskningsprojektet, der blev støttet som en del af nyrepuljens første år med 1,3 mio. kr., er nu i gang og har netop fået yderligere støtte. Projektet undersøger, om nyrepatienter gennem en spændende og sund kost kan få bedre kontrol med ophobning af affaldsstoffer i kroppen. Kosten er baseret på især vegetabilske næringskilder, og er udviklet i samarbejde med Claus Meyer. I projektet undersøges også effekt på livskvalitet og sygdomsudvikling.
1,5 mio. kr. til Jesper Nørgaard Bech på Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitet til forskningsprojekt om diætbehandling af forhøjet blodtryk hos patienter med kronisk nyresygdom.
Blodtrykskontrol kan forebygge tab af nyrefunktion, især blandt patienter med nedsat nyrefunktion. I forskningsprojektet undersøges det indbyrdes samspil mellem elementer i kosten og effekten af simple kostændringer. Formålet er at nedsætte blodtrykket og forbedre rådgivningen af patienter med forhøjet blodtryk.
1,7 mio. kr. til Sarah Kelddal på Aarhus Universitet til identifikation af nye og potentielt bedre måder at forebygge tromboemboliske komplikationer hos patienter med nefrotisk syndrom.
Nefrotisk syndrom er en tilstand med stort proteintab i urinen og væskeophobning i kroppen og den er forbundet med en meget høj forekomst af alvorlige blodpropper i ben og lunger, også hos helt unge mennesker. Forskningsprojektet vil undersøge hvorfor og hvordan man kan afhjælpe dette, og dermed være et skridt på vejen til at etablere evidensbaseret forebyggelse af blodpropper, der ofte er livstruende for patientgruppen.
1,1 mio. kr. til Charlotte Mehlin Sørensen på Københavns Universitet til forskning i glukagons rolle i udviklingen af diabetisk nyresygdom.
Diabetes fører stadig ofte til nyresvigt. Glucagon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, får blodsukkeret til at stige, og i dette studium vil man klarlægge, om glucagon har betydning for udvikling af nyresvigt.
500.000 kr. til Marie Bach Nielsen på Aarhus Universitetshospital til gennemførelse af forskningsprojekt med formålet at belyse, hvorvidt nyresyge har en ændret omsætning i kroppen og forekomst af bivirkninger for tetrahydrocannabinol og cannabidiol i forhold til nyreraske.
Patienter med svært nyresvigt har mange gener, herunder smerter, søvnbesvær og uro i kroppen, og der efterspørges midler, der kan lindre.
2,1 mio. kr. til Niels Henrik Buus på Aarhus Universitetshospital til gennemførelse af landsdækkende undersøgelse af hvorvidt ballonudvidelse af forsnævring på nyrepulsårer kan hjælpe på blodtryk og nyrefunktion.
Forsnævring på en nyrepulsåre kan føre til både svær blodtryksforhøjelse og tab af nyrefunktion. Det er muligt under røntgenvejledning at ”udblokke” en forsnævring, men det er usikkert om effekten er stor nok set i forhold til bivirkninger. Det støttede projekt gennemføres nationalt og er randomiseret og blindet med en kontrolgruppe, der senere kan få den aktive behandling. Resultaterne kan gøre denne behandling nyttig internationalt for en nøje karakteriseret patientgruppe.
1,7 mio. kr. til Boye Lagerbon Jensen på Syddansk Universitet til gennemførelse af projekt, der karakteriserer amilorid som et lægemiddel der kan have gunstige effekter på immunsystemet og nyrefunktionen.
Kronisk nyresygdom uanset årsag er ofte fremadskridende med vedvarende tab af nyrefunktion.
1,7 mio. kr. til Bente Jespersen på Aarhus Universitet til forbedret monitorering af Epstein-Barr virus hos nyretransplanterede patienter og identificering af nye biomarkører til tidlig opsporing af PTLD, svære infektioner og andre kræftformer.
Transplanterede patienter har en øget forekomst af kræft, især lymfomer, og infektioner pga. den nødvendige immundæmpende medicin. Projektets perspektiv er ved påvisning af virusaktivering (Epstein Barr virus) og andre biomarkører fremover at kunne sandsynliggøre ”overimmundæmpning” og dermed forebygge infektioner og kræft samt påvise lymfom tidligt.
1,7 mio. kr. til Mads Hornum på Rigshospitalet til gennemførelse af forskningsprojekt om hjerterytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød hos patienter i dialyse.
Hjerterytmeforstyrrelser kan medføre pludselig hjertedød, og er et anseeligt problem blandt dialysepatienter. Det er dårligt belyst i hvor høj grad styring af blodsukker og væsketræk under dialysen har betydning. Studiet gennemføres i samarbejde med hjerte- og hormonspecialister og patienter får indopereret en bærbar registreringsenhed. Derudover gennemføres et registerstudium.
1,5 mio. kr. til Jens Leipziger på Aarhus Universitet til gennemførelse af forskningsprojekt om bikarbonat-behandling for patienter med kronisk nyresvigt.
Kronisk nyresvigt fører til en forsuring af blodet, som kan medføre et hurtigere fald i nyrefunktion og skade knoglerne. Dette kan dog delvist afhjælpes med et bikarbonattilskud. Dette studie sigter efter at udvikle en metode til at finde de kroniske nyresvigtspatienter, som har en gavnlig effekt af behandlingen med bikarbonat.
1 mio. kr. til Martin Tepel på Odense Universitetshospital til identifikation af prognostiske transcript biomarkører for virus-reaktiveringen for cytomegalovirus- og polyoma BK virus-sygdomme efter transplantation.
Nyretransplantation kompliceres ofte med virusinfektioner, og formålet med projektet er at identificere biomarkører, der kan tyde på infektioner mhp. at forebygge disse, som kan føre til dels alvorlig systemsygdom og dels ødelæggelse af den transplanterede nyre.
1 mio. kr. til Emma Tina Bisgaard Olesen på Københavns Universitet til gennemførelse af forskningsprojekt om nye behandlingsmuligheder ved polycystisk nyresygdom.
Den arvelige polycystiske nyresygdom ADPKD skrider frem med aftagende nyrefunktion. Projektet undersøger i celle- og dyremodel, om et indregistreret svampemiddel kan virke, så cysterne ikke udvikles så voldsomt, hvorved nyrefunktion kan bevares.
1 mio. kr. til Marco Eijken på Aarhus Universitet til gennemførelse af forskningsprojekt, der skal udvikle en behandling af donornyrer, som skal forbedre nyrefunktionen og nyrens overlevelse efter transplantation.
1 mio. kr. til Robert Fenton på Aarhus Universitet til gennemførelse af forskningsprojekt om proximale tubulus rolle i kronisk nyresygdom.
Nyrerne består af mange typer celler, og i dette projekt vil man anvende en nyudviklet metode til at spore i dyremodeller hvorfra forskellige proteiner i urinen stammer (bio-orthogonal non-canonical amino acid tagging (BONCAT) proteomics).
750.000 kr. til Bo Madsen på Aalborg Universitetshospital til gennemførelse af forskningsprojekt omhandlende kronisk nedsat nyrefunktion; incidens, prævalens og livstidsrisiko.
Det formodes, at 10-15% af den danske befolkning har nedsat nyrefunktion, men det vides ikke. I forskningsprojektet vil man søge ny viden i danske epidemiologiske data, dvs. bl.a. ud fra laboratoriedata og registrerede diagnoser for at komme dette nærmere.
600.000 kr. til Søren Egstrand på Rigshospitalet til gennemførsel af PhD projekt om det circadiske ur i glandula parathyroidea, herunder avanceret RNA sekventering af kirtlen under kronisk nyresygdom samt behandling med chronoterapi.
400.000 kr. til Karl Emil Nelveg-Kristensen på Rigshospitalet til i et bredt nationalt samarbejde at udføre dedikerede epidemioloiske register-baserede undersøgelser samt at etablere et nationalt register for ANCA-associeret vaskulitis med nyreinvolvering.
Fakta
Forskningsindsats 2019-2024
Augustinus Fonden har uddelt støtte til 14 forskningsprojekter indenfor nyresygdomme i 2022. Det sker som en del af fondens flerårige indsats for nyreforskning i Danmark. Op mod 10-15% af den voksne danske befolkning har nedsat nyrefunktion, og med det kommer ofte en række alvorlige følgelidelser.
Med Augustinus Fondens indsats for nyreforskning er det derfor ambitionen at bidrage til forskning og udvikling på nyreforskningsområdet hos de stærke danske forskningsmiljøer og talenter på landets hospitaler og universiteter. Det giver et øget forskningsfokus, og bidrager på sigt til bedre livskvalitet hos de mange danskere, der lever med nyresygdomme.
Støtteområde
Ansøgninger til forskning i nyresygdomme
Kronisk nyresygdom er internationalt anerkendt som en folkesygdom, men nyresygdomme er ofte oversete og ledsaget af en række alvorlige følgelidelser. Augustinus Fonden ønsker at bidrage til en øget forskningsindsats for nyresygdomme, og har derfor i årene 2019-2024 afsat en pulje til forskningsprojekter indenfor området.