Nyreforskning 2022

Behandling

Ph.d., Dr.Med, Lektor, Rikke Nørregaard, Aarhus Universitet, Klinisk Medicin, til et forskningsprojekt om behandling af kronisk nyresygdom.

Baggrund: Kroniske nyresygdomme påvirker omkring 10 procent af befolkningen og er en væsentlig dødsårsag verden over. Et led i kroniske nyresygdomme er, at det normale nyrevæv erstattes med arvæv kaldet fibrose. De cellulære mekanismer bag fibrose er ikke veldefinerede, og man har kun begrænset viden om, hvorledes tilstanden kan behandles. Projektet skal bidrage til at identificere nye mekanismer, som kan få betydning for behandling af patienter med kroniske nyresygdomme.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

Professor, overlæge, Ph.d., Mads Hornum, Rigshospitalet, Afdeling for Nyresygdomme, til undersøgelse af om semaglutid sikkert og effektivt sænker blodsukkeret hos nyretransplanterede patienter med forhøjet blodsukker kort efter nyretransplantation.

Baggrund: To ud af tre patienter har efter nyretransplantation behov for diabetesmedicin, primært pga. den immundæmpende behandling. Her benyttes fortrinsvis insulin, men dette kan medføre alvorlige bivirkninger som lavt blodsukker og vægtøgning. Studiets hypotese er, at semaglutid-behandling vil reducere blodsukkeret ligeværdigt med insulin-behandling, samt at det er sikkert i forhold til nyrefunktionen og mindsker forekomsten af lavt blodsukker og vægtøgning.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

Overlæge, professor, Bente Jespersen, Aarhus Universitet, Nyremedicinsk Forskning til udvikling af ny behandling, der kan hindre arvævsdannelse i transplanterede nyrer og dermed forbedre nyrefunktionen. Terapien gives målrettet nyren, inden den indsættes i modtageren.

Baggrund: Arvæv (fibrose) i transplanterede nyrer er den vigtigste årsag til, at nyrerne i gennemsnit kun virker 10-15 år i modtageren. Fibrose kan skyldes udsættelse for iltmangel før og under transplantationen, afstødningsreaktion og medicin, der gives mod afstødning. I studiet vil der ved hjælp af metoder, som forskningsgruppen mestrer, blive anvendt teknologi kendt fra COVID-19-vaccinerne, idet terapeutiske mRNA molekyler bliver afleveret til nyren ved hjælp af nanopartikler.

Bevilling: 3 mio. kr.

Læge, ph.d.-studerende, Kristine Lindhard, Herlev- og Gentofte Hospital, Afdeling for Nyresygdomme, til gennemførsel af et forskningsprojekt om modning og overlevelse af AV-fistlen hos hæmodialysepatienter.

Baggrund: Antallet af dialysepatienter verden over er stigende. Deres dødelighed er 20 gange højere end generelt i befolkningen og skyldes bl.a. ophobning af diverse affaldsstoffer. En af dialyseformerne er bloddialyse. For at opnå en effektiv dialyse kræver det en stabil og funktionsdygtig karadgang, fortrinsvis en fistel. Modning og funktion af denne fistel er dog ringe og øger risikoen for død yderligere. Der foreligger få studier på forbedring af forholdene for denne fistel.

Bevilling: 500.000 kr.

Diagnostik

Overlæge, lektor, Maria Rasmussen, Sygehus Lillebælt, Klinisk Genetik til forskningsprojekt vedrørende genetiske årsager til nyresvigt af ukendt årsag.

Baggrund: Når en patient har aftagende nyrefunktion, er behandlingsmulighederne begrænsede blandt andet på grund af manglende viden om de underliggende årsager. Hos cirka 20 procent af patienterne forbliver årsagen til nyresvigt ukendt trods mange diagnostiske undersøgelser. Nyere studier tyder på, at årsagen findes i generne hos en betydelig andel af patienter med nyresvigt af ukendt årsag. En præcis genetisk diagnose øger vores viden om sygdommen og muliggør målrettet opfølgning og behandling af den enkelte patient samt undersøgelse af, om slægtninge har arvet dispositionen til nyresygdom.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

MD, ph.d., Simon Winther, Regionshospitalet Gødstrup, til undersøgelse af svært nyresyges åreforkalkning og hjerte risikomarkører for at belyse deres åreforkalkningsproces og dermed forbedre nyretransplantationskandidaters hjertescreening og sænke deres risiko for hjertetilfælde og død.

Baggrund: Hos svært nyresyge patienter er kranspulsåresygdom en af de hyppigste årsager til død og sygelighed. Vi ønsker at undersøge svært nyresyges forkalkning af kranspulsårene med avanceret CT-billedanalyser og hjerte bio- og risikomarkører. Så sammenhængen mellem nyresygdommens sværhedsgrad samt varigheden af nyrefunktionsnedsættelsen til åreforkalkning kan belyses.

Bevilling: 500.000 kr.

Afdelingslæge, Birgitte Godskesen Tougaard, Aarhus Universitetshospital, Nyresygdomme, til et forskningsprojekt om Polygenetisk risk score som diagnostisk værktøj ved membranøs nefropati.

Baggrund: Gennem de seneste år er vores viden omkring membranøs nefropati blevet større. Med identifikation af flere sygdomsdisponerende antigener, f.eks. anti-phosfolipase A2 antistof (PLA2R-ab), samt fund af genvarianter hos en tredjedel af patienterne, giver det mulighed for bedre at karakterisere sygdommen. I en dansk kohorte vil vi identificere genvarianter hos patienter med membranøs nefropati og afdække, om specifikke genvarianter kan bruges som prognostisk værktøj.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

Årsager

Læge, ph.d., Morten Buus Jørgensen, Rigshospitalet, Afdeling for Nyresygdomme, til undersøgelse af insulinproduktion efter nyretransplantation.

Baggrund: Udvikling af sukkersyge efter transplantation – post-transplantation diabetes mellitus, PTDM – er en alvorlig komplikation til nyretransplantation, der rammer 10-40 procent af de transplanterede og er associeret med et øget kompliceret sygdomsforløb og øget dødelighed. Det har historisk været svært at undersøge årsagen til PTDM, idet undersøgelser for nedsat insulinproduktion og insulinfølsomhed, der fører til sukkersyge, er meget arbejdskrævende. Forskningsgruppen har tidligere fundet, at nyretransplantation giver nedsat insulinfølsomhed, men effekten på insulinproduktionen er stadig ukendt.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

Adjunkt, ph.d., Ina Maria Schiessl, Aarhus Universitet, Biomedicinsk Institut, til undersøgelse af, om renal interstitiel fibrose i sig selv bidrager til kronisk nyresygdom ved at beskadige rask nyrevæv.

Baggrund: Renal interstitiel fibrose henviser til arvævsdannelse i nyren. Arvævsdannelse formodes at øge progressionen af kronisk nyresygdom hos nyrepatienter ved at ødelægge både strukturen og funktionen af nyrerne. Adskillige lægemidler kan forhindre arvævsdannelse, men ingen af dem forhindrer progressionen af kronisk nyresygdom. Spørgsmålet er derfor, om arvævsdannelse rent faktisk er skadeligt eller blot er en uskyldig tilskuer til vedvarende sygdom i nyrerne.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

Overlæge, ph.d., professor, Jesper Nørgaard Bech, Regionshospitalet Gødstrup, til forskningsprojekt om effekten af behandling med ketonstoffer hos raske og patienter med kronisk nyresygdom og forhøjet blodtryk.

Baggrund: Ketonstoffer dannes i kroppen som et nødbrændstof under faste. Ved behandling med lægemidlerne SGLT2-hæmmere sker der en stigning i ketonstofferne. SGLT2-hæmmere forbedrer prognosen hos patienter med kronisk nyresygdom, men mekanismen er stadig uklar. Forskningsgruppen ønsker derfor at kortlægge effekten af ketonstoffer på nyrefunktionen, nyrernes gennemblødning og nyrernes evne til at udskille salt og regulere blodtrykket.

Bevilling: 1,250 mio. kr.

Postdoc, MD, ph.d., Hanne Mari Skou Jørgensen, Aarhus Universitetshospital, Nyresygdomme, til forskningsprojekt om knoglesundhed efter nyretransplantation.

Baggrund: Nyretransplanterede har en betragtelig højere risiko for knoglebrud sammenlignet med nyreraske. Der er begrænset viden om, hvordan man bedst sikrer knoglesundhed efter nyretransplantation, hvilket genspejles i vage faglige retningslinjer og en overordnet afventende holdning i klinisk praksis. Det aktuelle forskningsprojekt skal bidrage til forbedret knoglesundhed for nyretransplanterede, ved at undersøge betydningen af forstyrrelser i kalk- og fosfat-stofskiftet for knogletab og risiko for knoglebrud både tidligt og sent efter nyretransplantation.

Bevilling: 1,250 mio. kr.

MD, ph.d., Maria Lerche Mace, Afdeling for Nyresygdomme, Rigshospitalet, til et forskningsprojekt om forkalkede blodkars påvirkning af knogleomsætningen.

Baggrund: Sygdomsprocesser i skelettet og kredsløbet er forbundet. Talrige studier har vist, at nedsat mineraltæthed i knoglen er ledsaget af forkalkninger i blodkar og vice versa. Dette ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, der også lidt af de medfølgende sygdomme i hjerte og kredsløb samt en øget risiko for knoglebrud. Indtil nu har den generelle forståelse for sygdomsprocessen hvilet på, at det primært handlede om forstyrrelser i knogleomsætningen, der resulterede i udfældning af kalk i blodkarret. Forskningsgruppen har vist, at de forkalkede blodkar faktisk spiller en aktiv rolle i sygdomsprocessen og udskiller signalstoffer, som direkte hæmmer knogledannelsen. Projektets formål at undersøge nærmere betydningen af de forkalkede blodkars effekt på knogleomsætningen i celle og dyreeksperimentelle studier, samt i humant væv.

Bevilling: 2,5 mio. kr.

Professor, Dr.med., ph.d., Per Svenningsen, Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin, til et forskningsprojekt om, hvordan plasmaproteiner ødelægger nyrefunktionen.

Baggrund: Proteiner i urinen er et tydeligt tegn på nyreskade og kan f.eks. ses i akutte tilstande som svangerskabsforgiftning samt mere kroniske tilstande, som sukkersyge. Proteinerne, som kommer direkte fra blodbanen, ødelægger nyren, hvilket på sigt kan udvikles til kronisk nyresvigt. Projektet vil undersøge, hvilke plasmaproteiner der ødelægger nyrens funktion for derigennem at kunne lave en målrettet beskyttelse af nyren hos patienter med proteinurinske nyresygdomme.

Bevilling: 1,5 mio. kr.

Forebyggelse

Ph.d.-studerende, Bo Madsen, Aalborg Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling, til færdiggørelse af et forskningsprojekt om forekomsten af nedsat nyrefunktion i Danmark; udbredelse, livstidsrisiko og de sundhedsmæssige udgifter forbundet hertil.

Baggrund: Kronisk nedsat nyrefunktion – CKD – er en overset tilstand ikke kun i Danmark men i hele verden, og det har store helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser. Konsekvenser, som afspejler sig i en øget risiko for at dø for tidligt pga. hjertekarsygdom, cancer mv., og risikoen for at dø stiger i takt med aftagende nyrefunktion. Samfundsudgifterne forbundet med CKD er ikke tidligere beregnet, men er forbundet med store økonomiske udgifter. Projektet afdækker forekomsten af kronisk nedsat nyrefunktion i Danmark, de samfundsøkonomiske udgifter forbundet med CKD og ikke mindst udviklingen af et risikoværktøj, som skal bruges til at opspore disse patienter på et tidligere tidspunkt.

Bevilling: 500.000 kr.