Retten i Aarhus

'Tavse Parter' - et permanent kunstværk af benandsebastian

  • StøtteområdeKunst & Kultur
  • FokusområdeBilledkunst og kunsthåndværk
  • Bevillingssum250.000 kr.
  • År2020

Kunstnerisk udsmykning til Retten i Aarhus

Kunstprojektet ”Tavse Parter” består af 54 trærelieffer, hvor de udskårne figurer repræsenterer ikke-menneskelige aktører i faktiske historiske retssager.

”Tavse Parter” er et permanent kunstværk skabt af kunstnerduoen benandsebastian, der består af Ben Clement (f. 1981) og Sebastian de la Cour (f. 1980). Projektet er et eksempel på Augustinus Fondens støtte til erhvervelse af kunst til offentlige institutioner. I denne kontekst bidrager kunsten med et nyt indhold til et historisk rum, der nu får ændret sin funktion til en retsbygning.

En æglæggende hane og dansende robotter

”Tavse Parter” kredser omkring otte historiske retssager, der involverer dyr eller robotter. Sagerne spænder fra en sag fra det 15. århundrede, hvor en hane blev stillet for retten, fordi den havde lagt et æg, til en nutidig tvist, der handler om, hvorvidt legemsstore, syngende og dansende robotter på en amerikansk restaurant kunne betragtes som optrædende kunstnere.

Disse sager rummer dilemmaer i forhold til strafværdighed og ansvar. Relieffernes dyre- og robotmotiver bygger videre på den allerede eksisterende industrielt-organiske symbolik, der findes i bygningens arkitektoniske skønvirkestil, hvor edderkopper holder kabler i deres spind, og sølvsmede bærer lysekronernes fatninger.

Om 'Tavse Parter'

01

benandsebastian har som en del af projektet samarbejdet med 17 forskellige fagfolk blandt andet en kurator på Serpentine Gallery i London, en ekspert i kunstig intelligens på Alan Turing Institute i London og formanden for Dyreetisk Råd i Danmark.

02

Værket er integreret i den store, centrale læsesal i Aarhus’ tidligere stadsbibliotek, Hack Kampmanns fredede bygning ”Smykkeskrinet”, som nu huser Retten i Aarhus.

03

Retten i Aarhus flyttede i 2021 ind i det tidligere Erhvervsarkiv hvilket krævede en ombygning af det historiske hus. Bygningen er tegnet af Hack Kampmann - med kælenavnet 'Smykkeskrinet' pga. den detaljerige arkitektur og unikke udsmykning.

Støtteområde

Ansøgninger til billedkunst og kunsthåndværk

Fonden støtter udstillinger af billedkunst og kunsthåndværk af høj kvalitet, som bidrager til kunstoplevelser, der skaber indsigt og indlevelse i samtidens kunstneriske udtryk.

Foto: Cristina Reuter

Læs mere