Aktuelt

Kunst- og kulturindsatser for voksne i socialt udsatte positioner bliver forlænget

  • Publiceringsdato5. feb. 2026

Augustinus Fonden uddelte i 2025 i alt 23,8 mio. kr. til 19 projekter, der forener kunst og kultur med en social indsats for udsatte voksne.

Gennem støtte til sociale indsatser i Danmark arbejder Augustinus Fonden for at løfte livskvaliteten for voksne i forskellige typer af udsathed. Ved at støtte projekter, der bygger bro mellem kultur- og sociale aktører, er det ønsket at bidrage til f.eks. meningsfulde fællesskaber, livsmestring eller skabe frirum for udfoldelse for målgrupperne.

Fonden har gennem to ansøgningsrunder i 2025 oplevet en stor ansøgerinteresse og har modtaget mange stærke og kvalificerede ansøgninger. Det er baggrunden for, at fondens bestyrelse har valgt at forlænge indsatsen med to årlige ansøgningsrunder til og med 2027.

I et samfund i forandring bliver behovet for nærvær og social sammenhængskraft stadig tydeligere. Derfor er det værdifuldt, når kultur- og sociale aktører sammen tage et vigtigt samfundsansvar til gavn for mennesker, der, af forskellige årsager, er løsrevet fra sociale eller kulturelle fællesskaber. Vi ser frem til med forlængelse af indsatsen at kunne imødekomme et behov for fortsat at skabe partnerskabsprojekter på tværs af det sociale felt og kulturen.
Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden

Gennem støtte til projekterne har de sociale aktører og kulturinstitutioner fået mulighed for at bringe sociale og kulturfaglige kompetencer i spil til gavn for målgrupperne. Derudover er initiativerne spredt geografisk over flere landsdele fra Aalborg, Aarhus og Odense til Nordsjælland og hovedstadsområdet.

I de kommende år vil Augustinus Fonden gennemføre en læringsevaluering af kunst- og kulturindsatser for voksne i socialt udsatte positioner, der skal undersøge, hvordan initiativet skaber værdi for målgrupperne og de involverede aktører.

Foto øverst: Projektet 'Kunst, Fællesskab og Livskvalitet for Veteraner og Deres Nære' modtog 2,4 mio. kr. i 2025. Det er Veteranhjem Aarhus, Teatret Svalegangen, Teater Fluks og Aarhus Kommunes Veteranindsats, der er gået sammen om at etablere et netværk af veteraner og pårørende omkring kunst- og kulturaktiviteter, samt i fællesskab at udvikle nye kunstneriske produktioner. Kreditering: Teatret Svalegangen

Søg støtte

Det er nu muligt at ansøge om støtte til ansøgningsfristen d. 24. april 2026. Find mere information, vejledning og tips til din ansøgning her.

Gå til information

Fakta

Brobygningsindsatsen henvender sig til projekter, der forener en social organisations indsats for målgruppen med en professionel kunst- eller kulturfaglig institutions fag- og formidlingsekspertise. Centralt i projekterne står samarbejdet mellem aktørerne, der bringer både social- og kunst/kulturfaglige kompetencer i spil.

I 2025 fik 19 projekter støtte – samlede uddelinger var godt 24 mio. kr.

Der kan indsendes ansøgninger til Augustinus Fonden to gange i 2026: 24. april (kan forvente svar ultimo juni) og 23. oktober (kan forvente svar ultimo december).

Fonden støtter fortsat andre kerneopgaver hos både sociale- og kulturinstitutioner. Det er derfor muligt fortsat at ansøge om støtte til andre projekter og denne indsats, uden at de to ansøgninger påvirker hinanden.

Vurderingskriterier

Ansøgningerne er vurderet af Augustinus Fondens eksterne sagkyndige rådgivere, hvis vurderinger har indgået i sagsforberedelsen op til bestyrelsens beslutning. Fonden har generelt oplevet et højt ambitionsniveau på tværs af alle indsendte ansøgninger.

I vurdering af ansøgningerne er lagt vægt på: