I forskningsprojektet ’Synliggørelse af den danske 1600-tals filosof Birgittes Thotts bidrag til filosofihistorien’ arbejder Sabrina Ebbersmeyer, lektor ved filosofi på Københavns Universitet, og postdoc Maria Nørby Pedersen, ph.d. i historie, Københavns Universitet, på at beskytte og synliggøre en del af den danske kulturarv ved at digitalisere og udgive afhandlingen fra ca. 1659.  

“Birgitte Thott er uden tvivl den mest berømte danske kvindelige filosof fra den tidlige moderne periode, og udgivelsen af hendes neo-stoiske afhandling om det lykkelige liv er endelig undervejs,” fortæller  lektor Sabrina Ebbersmeyer.  

Projektet er støttet som en del af Augustinus Fondens indsats for forskning i kulturarv i 2021.  

Filosofi om lykke i svære tider 

Om Weyen till et Lycksalligt Liff er skrevet af adelskvinden Birgitte Thott (1610-1662) under Svenskekrigene i 1657-1660, hvor svenskerne besatte dele af Danmark. Thott levede som enke på Turebyholm i det sydlige Sjælland og oplevede at miste alt på grund af krigens hærgen.  

I sin afhandling udforsker Thott vejen til lykke i vanskelige tider. Hun gennemgår de mange områder, hvor mennesker misforstår, hvad det vil sige at leve et godt liv og beskriver, hvordan mennesker kan forsøge at opnå sand lykke.  

Birgitte Thott levede resten af sine dage på Sorø Akademi, som en velanset og kendt lærd kvinde. Værket Om Weyen till et Lycksalligt Liff blev aldrig udgivet, og originalen gik sandsynligvis tabt, da Sorø Akademi brændte i 1813. Der er dog bevaret to håndskrevne kopier af Thotts originale værk i Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster. 

Glemte kvindelige filosoffer genindskrives i historien 

Birgitte Thotts filosofiske tanker hviler på kristendommens budskaber og den antikke stoiske filosofi, som blev populær i 1600-tallets Europa. Lærde europæiske mænd (og kvinder) skrev oftest sammen i en lukket gruppe, hvor de brugte latin, men Thott valgte at skrive på sit modersmål, dansk – selvom hun mestrede latin. Med Om Weyen till et Lycksalligt Liff ønskede Thott at nå ud til et bredere publikum, og især kvinder, som sjældent modtog undervisning i latin. 

Der er historiske beviser på, at Thotts afhandling var kendt af mange, selvom den aldrig blev udgivet. Den findes overleveret til i dag i to håndskrevne kopier, som tyder på at Om Weyen till et Lycksalligt Liff blev spredt ved manuel afskrivning.  

Thott blev offer for 1800- og 1900-tallets generelle marginalisering af kvinders bidrag til filosofien, og hun er en stort set ukendt figur i dag. Hvor Svenskekrigene muligvis har været skyld i, at midlerne efter 1659 var for små til at finansiere en omfangsrig bogudgivelse, så baner forskningsprojektet vejen for at færdiggøre Thotts arbejde med at bringe hendes tanker om at leve lykkeligt ud til et bredere publikum.  

International interesse 

Projektet tager del i et omfangsrigt og internationalt arbejde med at genindskrive de glemte kvindelige filosoffer i historien og i pensum. Gennem en kritisk udgave af værket vil Thotts tanker blive gjort tilgængelig for den internationale videnskabelige verden og integreres i vores fortælling om udvikling af den europæiske filosofi.  

Dermed bliver det tydeligt, hvilken rolle Danmark og en dansk kvindelig filosof spillede i denne udvikling.

Desuden er afhandlingen af stor interesse for alle, der søger bud på, hvordan mennesker kan opnå fred og lyksalighed i livet. 

Nedslag i projektets udvikling 

Forår 2023: Træning af kunstig intelligens (Transkribus) til at læse manuskripternes gotiske håndskrifter, og transskribere de håndskrevne manuskripter. 

Maj 2023: Deltagelse i konference: ”Twelfth Annual REFORC Conference on Early Modern Christianity”, KU Leuven. 

2024: Publicering af en tekstkritisk udgave af Om Weyen till et Lyksalligt Liff og de digitaliserede manuskripter.