Forskning i kulturarv 2024

Projektejer og samarbejdspartnere: Københavns Universitet i samarbejde med KØN – Gender Museum Denmark og Ragnarock – Museet for rock, pop og ungdomskultur.

Projektet indskriver kvinders rolle i dansk musikliv omkring Rødstrømpebevægelsen i en større kultur- og kønshistorisk kontekst. Rødstrømpebevægelsen var aktiv fra 1970 til 1985, og i kontekst af bevægelsen blev der skrevet og opført musik for og af kvinder, og der opstod en øget bevidsthed om musiklivets kønnede ulighed, hvilket førte til fag- og kønspolitiske organiseringer og indsamlinger af materialer om kvinder i musik. Projektet undersøger disse forskellige aktiviteter gennem analyser af etnografiske samtaler med centrale aktører fra datidens musikliv og centrale, men ubearbejdede, arkiver.

Kreditering: Venligst udlånt af Søsterrock (Mayadevi Dichmann).

Projektejer og samarbejdspartnere: Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i samarbejde med Danmarks Nationalmuseum, Odense Museum, Retsmedicinsk Institut og GLOBE-instituttet ved Københavns Universitet, Inuit Tatoo Traditions og Peabody Museum of Archaeology and Ethnology, Harvard University og Islands Universitet.

Projektet er et tværinstitutionelt og videnskabeligt forskningsprojekt om en unik og velbevaret kulturarvssamling af mumier og skeletter af Thule Inuit samt deres tilhørende gravkammer fra øen Uunartoq i Sydgrønland. Gravene blev i perioden 1929-1934 fjernet af og fordelt mellem Danmark og USA. Projektet vil udforske gravene, og hvad de kan fortælle om inuits livsverden, dødsverden og arv. Projektet vil vare fra 2025 til 2027 som et samarbejde på tværs af flere lande. Det er blevet muligt, efter mumierne tidligere i år blev udleveret fra USA efter grønlandsk ønske. Mumierne kom dog i første omgang til København, fordi der mangler optimale faciliteter til at opbevare dem i Nuuk.

Gravene blev fundet på øen Uunartoq i Sydgrønland.

'Uunartoq Samlingen' er en unik kulturarvssamling af mumier og skeletter af Inuit fra Thule Kulturen, samt deres tilhørende gravgaver. Samlingen repræsenterer det største og rigeste gravfund af sin art i Grønland og det østlige Arktis.

Projektejer og samarbejdspartnere:: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum i samarbejde med Aarhus Universitet og Nationalmuseet.

Projektet er et ph.d.-projekt ved Center for Herregårdsforskning, indlejret i et kollektivt forskningsprojekt. Projektet undersøger tjenesteforhold og magtforhold på de danske herregårde i perioden 1750-1920, og søger dermed en dybere forståelse af tjenesteforholdet, hvor de ansatte går fra at være en del af husstand til at blive arbejdstagere. Derudover indeholder projektet afholdelsen af en international konference samt fælles aktiviteter for forskningsgruppen.

Folkehold, 1918-24

Projektejer og samarbejdspartnere: Nationalmuseet i samarbejde med Museum VEST, Museum Nordjylland, Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitet.

I år 536 e.Kr. blev jorden dækket af et årelangt slør af vulkansk aske, der skærmede solen og fik den globale temperatur til at falde drastisk. Resultatet var en omfattende naturkatastrofe, som medførte misvækst, hungersnød og store samfundsmæssige forandringer. Projektet vil belyse de naturmæssige, kulturelle og samfundsmæssige konsekvenser af katastrofen bl.a. gennem bearbejdning af et stort arkæologisk kildemateriale bestående af bebyggelsesdata fra yngre jernalder, 14C-dateringer og detektorfund.

Foto: Vi ved meget lidt om, hvordan katastrofen påvirkede det danske område, og i hvilket omfang. Gik en stor del af befolkningen til grunde? Var det årsagen til at mange bebyggelser forsvinder netop her? Hvordan påvirkede det landbrugspraksis, og blev store områder forladt og overtaget af skov? Var naturkatastrofen medvirkende til et samfundsmæssigt kollaps, eller fungerede den som katalysator for kulturelle, samfundsmæssige og subsistensøkonomiske ændringer?

Foto: Et mikroskopbillede at årringe fra et egetræ, som viser utrolig dårlig vækst i forbindelse med klimakrisen.

Projektejer og samarbejdspartnere: Københavns Universitet i samarbejde med Glyptoteket, Moesgaard Museum og Gammel Strand.

Det toårige forskningsprojekt undersøger, hvordan geopolitiske konflikter påvirker danske museer og kulturinstitutioners udstillingspraksis, tilgang til deres kulturarvssamlinger og forståelse institutioners rolle i samfundet. Projektet bidrager dermed med ny og aktuel viden om, hvordan danske museer adresserer og engagerer sig i internationale kriser og politiske diskussioner.

Foto: Fra udstilling på Glyptoteket; kunstnerduon Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme. (kreditering David Stjernholm).

Projektejer og samarbejdspartnere: Arbejdermuseet med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i samarbejde med Syddansk Universitet og Malmø Universitet, Nordiskt Nätverk för Arbetarlitteraturforskning.

Projektet vil undersøge og digitalisere skønlitteraturen i dansk fagpresse fra 1870-1940 ud fra en grundantagelse om, at litteraturen ikke blot afspejlede en ny klasses fremvækst, men aktivt var med til at konstituere den. Projektet, der er koblet op på en ny fast udstilling på Arbejdermuseet, taler ind i et nyere kulturarvsfokus på velfærdsstatens opbygning.

Foto: Fototitlen lyder: ” Hør makker, skulle du ikke hellere læse Social-Demokraten?”.

Projektejer og samarbejdspartnere:: Københavns Universitet i samarbejde med Københavns Stadsarkiv.

Projektet er en udvidelse af eksisterende projekt med henblik på ny viden om forholdet mellem klager, økonomi og materiel kultur i 1700-tallets København, der vil give en ny forståelse af tidlig moderne urban kultur og hverdagsliv. Copenhagen Complains II fokuserer specifikt på økonomiske konflikter og materiel kultur.

Billedet er et udsnit af et større billede af en kvindelig misdæder. I dette udsnit ser man forskellige københavnertyper på gaden. Ukendt kunster, ca. 1780.

Projektejer og samarbejdspartnere: Aarhus Universitet i samarbejde med Vesthimmerlands Museum, Nordjyske Museer, Museum Østjylland og Moesgaard Museum.

Projektet vil opnå ny viden om religionsskiftets påvirkning på tværs af samfundets grupper i Danmarks senvikingetid. Det vil bruge nye metodiske fremskridt for at måle forandringstempo fra hedenske til kristne gravpladser. Projektet inddrager bl.a. nye naturvidenskabelige dateringsmetoder, der kan give et blik for hvor hurtigt et samfund kunne forandre sig.

Foto: Sølvkorset fra Munksjørup, midten af 1000-tallet, Kreditering: Bjarne H. Nielsen, Vesthimmerlands Museum

Projektejer og samarbejdspartnere: Skagens Kunstmuseer i samarbejde med Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi og Smithsonian American Art Museum.

Projektet ønsker at undersøge bevaring af voks-harpiks-behandlede malerier i Anchers Hus, hvor kunstnerne Anna og Michael Anchers enorme kunstsamling i dag hænger. Projektet skal bringes i dialog med museets forskning i formidling med henblik på at finde bæredygtige balancer mellem bevaring og oplevelser bl.a. ved at undersøge generel klimastyring på museet. Projektet er dertil i dialog med den internationale debat om museernes rolle i verdens grønne omstilling med fokus på hvordan man både bevarer kunsten og begrænser klimastyringen.

Foto: Interiør med solindfald fra Anchers Hus (kreditering: Robert Fortuna)

Projektejer og samarbejdspartnere: Aarhus Universitet i samarbejde med Bornholms Museum, Nationalmuseet, Københavns Universitet og Heimdal Archaeometry.

Projektets formål er at opnå ny viden om samfund, kontakter og alliancesystemer i Østersøregionen i ældre jernalder (500 f.Kr. – 400 e.Kr.). Projektet vil belyse Bornholms geo- og handelspolitiske rolle i datidens maritime netværk, hvilket undersøges via et vigtigt gravpladsfund fra den ældre jernalder.

Projektejer og samarbejdspartnere: Museum Odense i samarbejde med Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi, Institut for Bioteknologi og Biomedicin ved Danmarks Tekniske Universitet, Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, GLOBE-instituttet ved Københavns Universitet samt Department of Archaeology, University of Reading, England.

Projektet er et konservatorfagligt projekt, der undersøger bevaring og nedbrydning af horn og læder. Organiske materialer, som horn og læder har gennem årtusinder udgjort en stor del af vores materielle kultur. Materialerne nedbrydes dog relativt hurtigt, blandt andet af jordens mikroorganismer og findes derfor ikke så ofte ved arkæologiske udgravninger. Projektets formål er at opnå ny indsigt i repræsentativiteten af arkæologisk horn og læder ved at undersøge den mikrobielle nedbrydning af materialerne i jorden, herunder enzymaktivitet og arkæologiske metalsaltes effekt på bevaringspotentialet.

Foto: Udgravning af det ca. 3000 år gamle bronzesværd med bevarede organiske rester fra Haare på Vestfyn, som for alvor satte skub i de indledende tanker, der ligger til grund for forskningsprojektet (kreditering: Museum Odense).

Projektejer og samarbejdspartnere: Syddansk Universitet i samarbejde med Museum Sydøstdanmark, Museum Midtjylland, Museum Kolding, CLAY Keramikmuseum Danmark. Derudover prof. Ezra Shales, Massachusetts College of Art and Design, prof. Sophie Woodward, University of Manchester og prof. Kjetil Fallan, Universitetet i Oslo.

Projektet vil undersøge dansk designhistorie som produktionshistorie i forhold til, at meget af designproduktionen i dag er outsourcet. Borgere har stadig sværere ved at forholde sig til skadelige produktionsbetingelser og vigende produktkvalitet og dermed tage ansvarlige valg. Projektet samarbejder med flere museer og designsamlinger, der kan bidrage til at dokumentere produktionens kulturarv på tværs af masseproduktion og håndværk.

Foto: Fra CLAYs udstilling 'Keramikkens Magi', 2024.

Foto: Fra det åbne magasin på Holmegaard Værk, som viser en rig designsamling fra dansk produktion.

Projektejer og samarbejdspartnere: Københavns Universitet i samarbejde med Københavns Museum.

Projektet søger nye perspektiver på slumstormerområdet Sofiegården (1965-79), en alternativ boligform, som har præget det efterfølgende byggeri på grunden. Ved hjælp af en dialogisk forskningsmetode forbindes historisk viden med aktuelle debatter om alternative livsformer, bæredygtighed og hvad den gode måde at bo på er.

Foto: Sofiegade, fra Københavns Museums Samling

Projektejer og samarbejdspartnere: Nationalmuseet i samarbejde med Museet for Religiøs Kunst, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune og Statens Museum for Kunst.

Projektet dykker ned i en underbelyst side af 1800-tallets kulturhistorie; periodens mange nye altermalerier i kirkerne. Projektet søger at skabe en ny forståelse af 1800-tallets kirkelige kunst og vil fokusere på samtidens følelseskultur, som de afspejler, og indsætter materialet i en international forskningsdiskussion om følelseskultur og materiel kultur.

Foto: Otto Bache, 1872, i Ulbølle Kirke ved Svendborg

Foto: Anton Dorph, 1874, i Skt. Stefans Kirke i København

Foto: Carl Bloch