Bogomslag af Lange linjer i landskabet - Hulbælter fra jernalderen
Kunst & Kultur
Prisvindende forskningsprojekt
Varde Museerne
Lange linjer i landskabet - Hulbælter fra jernalderen
Bevillingssum: 450.000 kr.

Kulturministeriets forskningspris blev i 2019 tildelt et større forskningsprojekt om jernalderens gådefulde hulbælter, som omkranser landsbyer og strækker sig milevidt gennem landskabet i Jylland.

Array

Arkæologerne Palle Eriksen og Per Ole Rindel er blevet tildelt Kulturministeriets forskningspris for deres store arbejde som redaktører på forskningspublikationen ’Lange linjer i landskabet – Hulbælter fra jernalderen’. Projektet er støttet med i alt 450.000 kr. af Augustinus Fonden til forskningsfrikøb i 2014 af Palle Eriksen og til bogudgivelsen i 2017.

Palle Eriksen er arkæolog og museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum & Arkæologi Vestjylland. Per Ole Rindel er arkæolog og lektor på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Til forskningsprojektet har de to arkæologer igangsat et samarbejde mellem en lang række museer og forskende institutioner. I alt har 35 forfattere bidraget til forskningsværket om jernalderens hulbælter.

Hulbælter er et nyt ord i det danske sprog og et nyt begreb i den arkæologiske fagterminologi. Hulbælterne er flerdobbelte rækker af huller, som ofte er flere kilometer lange. Hullerne har oprindeligt stået åbne og er anlagt i den tidlige del af jernalderen, dvs. for 2500 år siden. Nogle af hulbælterne har haft en forsvarsmæssig funktion som simple minebælter, mens andre synes at have haft en mere symbolsk betydning.

Augustinus Fonden støtter arkæologiske undersøgelser og forskning på museer.