Viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem aktiviteter og oplevelser
Fonden støtter fagligt velfunderede formidlings- og videnspædagogiske centre, der sikrer formidling og udvikling af viden på tekniske, historiske, natur- og naturvidenskabelige områder, så områderne opleves som vedkommende og relevante. Fokus er på centre af national betydning, der varetager faglige formidlingsopgaver og formidler til et bredt publikum.
Hvem kan søge støtte?
Formidlings- og videnspædagogiske centre, der sikrer formidling og udvikling af viden på tekniske, historiske, natur- og naturvidenskabelige områder
Projekteksempel
Vadehavscentret
Vadehavet blev i 2014 optaget som UNESCO verdensarv, og Vadehavscentret formidler gennem faglighed og begejstring områdets helt særlige natur til et bredt publikum. Vadehavscentret har i 2023 fået støtte til om- og udbygning af den gamle naturskole. Det er Vadehavscentrets vision at være med til at skabe ny og nødvendig viden både i det naturfaglige, og når det handler om menneskets sundhed og om vores adfærd i en presset natur.
Kriterier for støtte til formidlingscentre
National betydning
Fonden støtter centre af national betydning, der varetager faglige formidlingsopgaver og udvikling af viden på tekniske, historiske, natur- og naturvidenskabelige områder.
Vedkommende og relevant formidling
Det er væsentligt, at formidlingscentrene formidler til et bredt publikum og med fokus på, at områderne opleves vedkommende og relevante.
Projekteksempel
Sagnlandet Lejre
Sagnlandet Lejre er et forsknings- og formidlingscenter og turistattraktion med fortid og arkæologi som hovedtema. I 2019 kunne Sagnlandet Lejre fejre indvielsen af Kongehallen, der fortæller historien om dansk kulturarv og nordisk identitet fra sen jernalder til tidlig vikingetid igennem imponerende arkitektur, mytologi, litteratur og landskab.
Hvad kan der søges om støtte til?
Formidling, inkl. udvikling af skoletjeneste og undervisningsforløb
Bygnings- og anlægsopgaver
Projekteksempel
Nationalpark Thy
Nationalpark Thy blev Danmarks første nationalpark i 2008 og er landets største vildmark med klitlandskaber af international betydning. Med bygningen af et nyt formidlingscenter er der skabt en stærk og tydelig port til naturen. Samtidig kan centret inspirere folk til at komme ud og opleve Nationalpark Thys vilde klitnatur.
Ved spørgsmål kan du kontakte