40 millioner kroner til humanistisk forskning i Danmark
- Dato12. nov. 2024
Augustinus Fonden bevilger 40 millioner kroner til 14 forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om historiske og nutidige emner som magtforhold, køn og kulturarv.
Med forskningsmidlerne kan forskere iværksætte projekter med fokus på at undersøge alt fra kvinders rolle i musiklivet under Rødstrømpebevægelsen til forholdene mellem herskab og tjenestefolk i 1700-1900-tallets Danmark samt livsopfattelser i inuit-kulturen med udgangspunkt i en helt særlig mumiesamling. Forskningsprojekterne giver en dybere forståelse af, hvordan historiske strukturer former vores samfund i dag.
Projekterne vil blive gennemført af forskningsmiljøer på danske institutioner, universiteter og museer i de kommende år, og de skal dermed skabe en faglig vidensproduktion inden for områderne: arkæologi, kulturhistorie, billedkunst og litteratur..
Med uddelingerne til de mange nye forskningsinitiativer ønsker Augustinus Fonden at understøtte forskning i kulturarv i Danmark og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne. Derfor støtter fonden projekter, der bidrager til bevaring, formidling og forståelsen af vores fælles kulturarv. I årene 2021-2026 er afsat en større økonomisk ramme til forskningsindsatsen. Næste års ansøgningsrunde forventes at åbne i februar 2025.
Foto øverst: Et af de støttede projekter i 2024 er "Lyden af kvindekamp: Musik i og omkring Rødstrømpebevægelsen (1970-1985)". Kreditering: Venligst udlånt af Søsterrock (Mayadevi Dichmann).
Nøgletal 2024
14 projekter
14 forskningsprojekter har fået en bevilling.
40 mio. kr.
I alt er uddelt 40 mio. kr. fra puljen.
50 ansøgninger
Fonden har modtaget 50 ansøgninger til ansøgningsrunden for 2024. Ansøgningsrunden var åben i perioden 1. februar til 15. maj 2024. Næste års ansøgningsrunde forventes at åbne i februar 2025.
Projekteksempel
Se hvem der har fået støtte i 2024
Foto: Et af de støttede projekter i 2024 er "Lyden af kvindekamp: Musik i og omkring Rødstrømpebevægelsen (1970-1985)". Projektet gennemføres af Københavns Universitet i samarbejde med KØN – Gender Museum Denmark og Ragnarock. Det tager afsæt i, hvordan metoo har øget vores bevidsthed om fortidens kønsubalancer og deres betydning for nutidens kanonisering. Kreditering: Venligst udlånt af Søsterrock (Mayadevi Dichmann).
Indsats for humanistisk forskning