Viden, værktøjer og workshops har løftet publikumsudviklingen i den klassiske musik
- Publiceringsdato10. nov. 2026

Med ny viden, workshops, undervisning og sparring har projekt TUTTI hjulpet orkestre, ensembler, musikforeninger og festivaler med at bringe den klassiske musik ud til endnu flere mennesker på tværs af landet.
Hvordan sikrer vi, at den klassiske musik også har et publikum om 20, 30 og 50 år?
Det spørgsmål har været drivkraften bag et omfattende arbejde med publikumsudvikling i dansk musikliv. For selv den højeste kunstneriske kvalitet kan ikke stå alene. Hvis den klassiske musik også i fremtiden skal være en levende og betydningsfuld kunstform, skal nye generationer finde vej til koncertoplevelserne. Derfor har publikumsudvikling fået en stadig større betydning i det klassiske musikliv.
Siden ”TUTTI – Musikken tættere på publikum” blev sat i verden i 2019, har projektet bidraget til at understøtte publikumsudvikling inden for den klassiske musik ved at gøre musikken og oplevelserne mere tilgængelige.
For nylig samlede Applaus og Augustinus Fonden en række af deltagerne fra TUTTI til en temadag om publikumsudvikling. Målet var at dele de gode erfaringer og skabe gensidig inspiration.
Temadagen viste, at TUTTI i den grad har sat publikumsudvikling på dagsordenen, og vi kan se en tydelig forandring hos mange institutioner. Fra at publikumsudvikling tidligere blev betragtet som et perifert område, til at det i dag er blevet en central del af arbejdet hos musikere, orkestre og ensembler. Der er gang i en kulturændring, hvor institutionerne er blevet nysgerrige på, hvem der er deres publikum, og hvordan de bedst kan skabe noget for dem.

Odense Symfoniorkester delte erfaringer med inddragelse af et ungepanel, hvor unge er med til at inspirere orkestret til at invitere byens unge med ind i koncertsalen. Samarbejdet har givet de unge større indflydelse på koncertoplevelsen.
Vidensbaseret publikumsudvikling
Med deltagelse af både orkestre, ensembler, musikforeninger og festivaler har TUTTI fungeret som et levende laboratorium ved at indsamle og stille viden til rådighed samt tilbyde en række værktøjer. Forløbet har kombineret vidensopbygning, udvikling af hands-onværktøjer og fælles læring med fokus på strategisk udvikling og organisatorisk forankring.
Augustinus Fondens støtte til publikumsudvikling udspringer af et ønske om at hjælpe kunst- og kulturaktører med at nå bredere og længere ud, så endnu flere mennesker kan få glæde af kunst- og kulturoplevelser.
I Augustinus Fonden har vi ambitioner på musikkens vegne. Derfor vil vi gerne være med til at sikre, at det klassiske musikliv bliver bedre rustet til at invitere nye publikummer med ind i musikkens fascinerende univers. TUTTI har krævet både tid og mod, men erfaringen viser, at det åbner døren til den klassiske musik for nye og yngre generationer, samtidig med at det udvikler tilbuddene til eksisterende publikummer. Vi håber, at fonden fortsat kan være med til at motivere til den positive forandring.

Peter Grønborg fra foreningen Ofelia Plads delte erfaringer med formatet 'Klassisk på Kyssetrappen', hvor klassiske ensembler møder rytmiske kunstnere i en koncertrække under åben himmel. Publikumsarbejdet tager afsæt i en publikumsundersøgelse fra 2025.
Kort om TUTTI - fokus på viden og aktiviteter inden for publikumsudvikling
TUTTI #1
TUTTI blev søsat i 2019 og samlede ensembler og symfoniorkestre på den danske musikscene, så de i fællesskab kunne blive endnu bedre til at skabe forbindelse til et bredt publikum, fx ved at eksperimentere med nye koncertformater eller nye samarbejder. Projektet blev gennemført af DEOO – Danske Orkestre, Ensembler og Operainstitutioner i samarbejde med RasmussenNordic og Applaus.
TUTTI#2
Igangsat i 2024 med fokus på et netværk designet til små koncertarrangører, musikforeninger og festivaler inden for det klassiske musikmiljø. Projektet gennemføres af Art Music Denmark i samarbejde med RasmussenNordic. • Støttet af Augustinus Fonden med 875.000 kr.
Finansiering
Augustinus Fonden har støttet TUTTI #1 med 5,1 mio. kr. og TUTTI #2 med 875.000 kr. Dertil har fonden støttet flere udviklingsprojekter i de enkelte ensembler og orkestre som f.eks. Esbjerg Ensemble, Odense Symfoniorkester og Ensemble Storstrøm. I alt har fonden støttet publikumsudvikling i klassisk musik med 8,5 mio. kr. siden 2019.
Ensemble Storstrøm arbejder med lokal relevans - hør mere om formatet 'Forfatterkoncerter' i samarbejde med lokale biblioteker
Kreditering: Fotograf: Thomas Gunnar Bagge
Kammerensemblet Esbjerg Ensemble har base i Esbjerg og kommer rundt i hele oplandet - høre mere om postnummerkoncerter
Kreditering: Esbjerg Ensemble, Niels Linneberg
TUTTI i tal og fakta
symfoniorkestre og ensembler - klassisk, kor og jazz
koncertarrangører, musikforeninger og festivaler i hele landet
undersøgelser og publikationer
Hvordan arbejder orkestre med publikumsudvikling? (2019), Danskernes forhold til klassisk musik og orkestre (2020), Førstegangsgæsten til koncert (2021), Værktøjer til orkestre og ensembler (2023) og Hvad tænker publikum? Sådan tester du orkestrets program og brand (2024).
fysiske workshops
bl.a. heldagsworkshops, individuelle workshops, kurser og netværksmøder
online-seminarer
inspirationsseminarer
arrangementer
bl.a. branchemøder, debatter på Kulturmødet på Mors og præsentationer på internationale konferencer
artikler
artikler om TUTTI fra 2021 til 2024. Find artiklerne her: https://applaus.nu/tutti/
