Det nye Vildmosemuseum sætter fokus på forsyningshistorien i Danmark
- StøtteområdeKunst & Kultur
- FokusområdeMuseer og kulturarv
- Bevillingssum10 mio. kr.
- År2024
Ny formidling og udstillinger på det kommende Vildmosemuseum
Store Vildmose er et storslået område, der strækker sig over næsten 6.000 hektar i det nordlige Vendsyssel. Store Vildmose er resterne af, hvad der tidligere var Europas største højmose. I dag udgør det et af de største højmoseområder i Danmark. Store Vildmose er også et sted med stor kulturel og historisk betydning. Gennem tiden er mosen udnyttet til tørvproduktion, og i dag arbejdes der med et naturgenopretningsprojekt.
Museum for Forsyning og Bæredygtighed, som driver både Dorf Møllegård og Vildmosemuseet, begyndte arbejdet for et nyt Vildmosemuseum tilbage i 2018, og købte for tre år siden en del af PN Beslagfabrik, som nu bliver til det kommende Vildmosemuseum.
Med etableringen af det nye museum i det nye kulturhus bliver Vildmosemuseets rolle ændret. Vildmosemuseet har tidligere fungeret som en egnssamling med fokus på landbrug, tørvegravning og lokal handel. Det nye museum har fokus på forsyning med udgangspunkt i Store Vildmoses historie og den nuværende situation, hvor mosen forsøges reetableret. Augustinus Fonden har bevilget 10 mio. kr. til etableringen af udstillinger.
Det nye Vildmosemuseum skal etableres som del af det nye kulturhus i Brønderslev, hvor der også skal være biograf, teatersal, spisested og kulturskole. Kulturhuset placeres i PN Beslags gamle fabriksbygninger, der ligger midt i Brønderslev. Det samlede projekt er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, den filantropiske forening Realdania og Det Obelske Familiefond.
Foto: Arbejdet med tørvegravning i Store Vildmose
Dansk forsyningshistorie i perspektiv