Europas største korfestival til Aarhus
- StøtteområdeKunst & Kultur
- FokusområdeMusik
- Bevillingssum1 mio. kr.
- År2024
European Choir Games & Grand Prix of Nations
Det er Europas største og mest betydningsfulde korfestival, der i 2025 bringer tusindvis af sangere til Aarhus i en smeltedigel af musikaktiviteter og fællessang.
European Choir Games & Grand Prix of Nations arbejder gennem musikken for at styrke glæden for musik, relationer og sammenhængskraft. Med det spektakulære vokal- og korevent med 6.000-8.000 korsangere fra hele verden vil byen gennem ti dage genlyde af sang med deltagelse af danske og internationale kor fra forskellige genrer og på alle niveauer.
Festivalen skaber også et internationalt netværk og fællesskab, hvor alle besøgende får mulighed for at opleve en mangfoldighed af korsang, musiktraditioner og korkulturer fra hele verden.
Kort om korfestivalen
Korfestivalen European Choir Games & Grand Prix of Nations kommer til Aarhus fra 28. juni til 6. juli.
Musikhuset Aarhus samarbejder med Interkultur, Aarhus Kommune, Aarhus Events og MIDT - Region Midtjylland om korfestivalen.
Korfestivalen samler danske og internationale kor fra forskellige genrer og på alle niveauer i Aarhus til fejring af kormusikken. Før og under festivalen inviteres publikum til at deltage i oplevelser med korsang og fællesskab som omdrejningspunkt.
European Choir Games & Grand Prix of Nations arbejder for at styrke glæden og fællesskab for og omkring musik.
Styrkelse af sangens fællesskab
Publikum bliver under festivalen inviteret ind til en lang række koncerter, konkurrencer, workshops og kulturel udveksling mellem kor fra hele verden.
Men allerede i året op til festivalen vil der løbende være aktiviteter, der styrker korlivet og samler århusianerne om sangens fællesskab, og som Augustinus Fondens støtte også bidrager til.
Søg støtte
Et levende musikliv i hele landet
Augustinus Fonden støtter dansk musikliv, som er en betydningsfuld del af dansk kulturarv og identitet. Fokus er på projekter af høj kvalitet inden for klassisk musik, og fonden understøtter talent, nyskabelse og kunstnerisk kvalitet, der sikrer musikkens aktualitet og fremtid.
Foto: Copenhagen Opera Festival