Forskning i kulturarv 2025

Projektejer og samarbejdspartnere: Det Kgl Bibliotek i samarbejde med Rigsarkivet og Langelands Museum.

Den Kolde Krig var en skelsættende periode for Danmark, hvor den mulige militære konfrontation mellem øst og vest prægede samfundet. Fortællingen om den Kolde Krig er præget af de voldsomme konsekvenser, som en strategisk atomkrig ville medføre for samfundet.

Imidlertid er vores viden om de konkrete militære planer for dansk område begrænset og præget af myter. Dette projekt vil for første gang analysere de operative mål og hensigter i militære planer fra både NATO og Warszawapagten ud fra et geografisk perspektiv ved at dykke ned i planarkiver i Danmark, Tyskland og Polen.

Målet er at undersøge, hvilke områder de to sider fokuserede på, og hvordan disse planer kunne have påvirket samfundet, hvis de var blevet gennemført. Projektet vil dermed bidrage til en dybere forståelse af planernes kompleksitet og deres betydning i den Kolde Krigskulturhistorie, et område der er underbelyst, men som er relevant for at forstå nutidige konflikter som krigen i Ukraine og den danske genoprustning.

Under øvelsen ’Sommer-78’ trænede de polske styrker overgangen fra Jylland til Fyn. Der var etableret et brohoved i den sydlige udkant af Fredericia, og støttet af artilleri og flystøtte blev Lillebælt forceret med pansrede amfibiekøretøjer. Yderligere blev der gennemført luftlandsætninger nord for Vejlby på Fyn. Efterfølgende blev der bygget pontonbroer til overførsel af kampvogne og tunge enheder. Hovedmålet for operationen på Fyn var at nedkæmpe de resterende danske styrker og trænge frem til Nyborg, hvor 1. Armé skulle lade en af missilbrigaderne gå i stilling for at støtte en landgang på Sjælland med taktiske atomvåben. Kreditering: Det Militære Arkiv i Torun, Polen 14/85/20

En kommandostation fra 2. Sjællandske Brigade under øvelsen ’Avenue Express’ i juni 1989, hvor der deltog 5000 mand fra otte nationer, som øvede forsvaret af Sjælland. På kortet kan skimtes den danske forsvarsplan for inddæmning og nedkæmpelse af sø- og luftlandsætninger på Østsjælland. (Forsvarsgalleriet)

Projektejer og samarbejdspartnere: Moesgaard i samarbejde med
Aarhus Universitet og Nordjyske Museer

En ny naturvidenskabelig metode gør det muligt at bestemme køn ud fra små fragmenter af tænder. Det bryder med den traditionelle praksis for undersøgelser af grave, hvor arkæologer har måttet vurdere de gravlagtes køn ud fra gravgaver, da skeletterne ofte har været for nedbrudte.

IDUN projektet stiller skarpt på et højaktuelt tema, der i øjeblikket møder store udfordringer på den globale scene: at vores forståelse af køn og kønsroller formes af vores kulturelle baggrund, samtidens forventninger og ikke mindst vores egen selvforståelse. Som kulturhistorisk museum er det Moesgaards formål at skabe en forståelse for, at vi ikke lever i et vakuum, og at vores greb til at konstruere os selv og hinanden gentages op igennem historien. IDUN projektet rammesætter dette ved at nuancere vores billede af fortidens mennesker og samtidig udfordre den fælles forståelse af identitetsskabende begreber som køn, individ – og viking.

En ny naturvidenskabelig metode gør det muligt at bestemme køn ud fra små fragmenter af tænder. Kreditering: Moesgaard

Projektejer og samarbejdspartnere: Museum Odense i samarbejde med Institut for Agroøkologi (Aarhus Universitet) og Det Grønne Museum.

Danmark står i dag over for store landskabsændringer, hvor natur, biodiversitet og klimahensyn skal fylde mere, mens landbruget skal fylde mindre.

Projektet her undersøger den tidligere afgørende forandringsperiode 1780–1914, hvor Danmark på relativt kort tid gik fra lavintensivt landbrug til at have Europas mest intensivt udnyttede landskab.

Gennem analyser af historiske kort, bondedagbøger og nationale data undersøges, hvad der drev omstillingen, hvordan forandringerne blev oplevet lokalt, og hvilken rolle både landskabets fysiske forudsætninger og menneskers handlinger spillede. Projektet vil vise, hvordan teknologiske fremskridt, økonomiske interesser og skiftende natursyn formede landskabet – og hvordan det gamle, varierede kulturlandskab og værdifuld viden gik tabt. Med ny tværfaglig forskning bidrager projektet til nutidens grønne omstilling ved at synliggøre det landskab, vi har arvet, og giver historiske perspektiver på de valg, vi står overfor i dag.

Kort over samme område 1783 og 2025 nord for Østerby, Samsø. © Det Kongelige Bibliotek og Klimadatastyrelsen.

Projektejer og samarbejdspartnere: Det Kgl Bibliotek i samarbejde med Roskilde Domkirke, Det Danske Sprog- og Litteraturselskav, ROMU og Kind of Opera

Roskilde Domkirke har i snart 800 år haft en afgørende plads i Danmarks historie. Trods domkirkens centrale betydning findes der i dag ingen samlet viden om den musik, der har lydt under domkirkens hvælvinger – og som har samlet og bevæget danskerne gennem mange hundrede år. Det skal det nye forskningsprojekt ændre på. Med udgangspunkt i Roskilde Domkirkes historiske barokorgel – det såkaldte Raphaëlis-orgel, opkaldt efter orgelbyggeren Hermann Raphaëlis – vil forskere fra Det Kgl. Bibliotek kortlægge, hvilken musik, der har lydt i domkirken i tidlig moderne tid fra ca. 1500-1800.

Kreditering: Trine Heide

Projektejer og samarbejdspartnere: Rigsarkivet i samarbejde med Institut for Kommunikation og SAXO-Instituttet, Københavns Universitet

Projektet undersøger, hvordan brugen af AI og menneskelige ressourcer til maskinlæsning og digital tilgængeliggørelse af arkivmateriale påvirker vidensdannelsen, og i hvilken grad de risikerer at bidrage til mangelfulde, forvanskede eller normaliserede fremstillinger af fortiden. Projektet vil bl.a. udvikle og teste hybridmetoder, der iterativt kombinerer menneske- og computerinput.

Foto: Rigsarkivet

Foto: Rigsarkivet

Projektejer og samarbejdspartnere: Nationalmuseet i samarbejde med Københavns Universitet, Svalbard Museum, Norsk institutt for kulturminneforskning og UNIS The University Centre in Svalbard

Nutidens konflikter om ressourcer og handelsruter i Arktis er ikke nye – lignende magtkampe udspillede sig allerede for over 400 år siden. Dengang blev Svalbard centrum for en intens rivalisering mellem de store søfartsnationer England og Holland, samt Danmark-Norge, der uden held forsøgte at hævde suverænitet over øgruppen man antog var en del af Grønland.

Denne rivalisering var drevet af de store bestande af grønlandshval og hvalros, der kunne dække Europas stigende efterspørgsel på olie. Kampen om fangstområder førte til stridigheder, som afspejlede tidens politiske magtkampe, men også til forhandlinger og perioder med fredelig sameksistens. Dermed opstod et særegent internationalt rum, hvor tidens søfolk og hvalfangere levede og døde, og efterlod sig en enestående arkæologisk arv bevaret i den frosne jord.

Projektet belyser dansk-norske hvalfangst på Svalbard i 1600-tallet. Ved at kombinere historie, arkæologi og naturvidenskab afdækkes hvalfangsten, hvalfangernes liv, død og ikke mindst unikke materielle arv, som lige nu trues af klimaændringer.

Maleriet er udført ca. 1639–1640 og tilskrives den hollandske kunstner Cornelis de Man.

Billeder fra et kort besøg på den dansk-norske hvalfangststation på Danskøya i sommeren 2025, viser hvordan permafrost optøning og erosion er ved at ødelægge gravpladsen. Foto Anatolijs Venovcevs, Svalbard Museum

Projektejer og samarbejdspartnere: Det Grønne Museum i samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Husdyr som den røde danske malkerace og bacongrisen var engang symboler på dansk landbrugskultur og en vigtig del af den nationale selvfortælling. I dag er den fortælling brudt sammen. Der har aldrig været flere husdyr i Danmark – men aldrig har afstanden til dem været større. Samtidig belaster produktionen af animalske fødevarer både klima og natur, og forholdene i staldene møder jævnligt kritik.

Husdyr i opbrud undersøger industrialiseringen af mælke- og svineproduktionen og de drivkræfter, der formede den. Selvom denne udvikling har sat tydelige spor i vores fødevareproduktion og samfund, ved vi stadig lidt om den. Med en tværfaglig og metodisk nytænkende tilgang – der kombinerer kulturhistorie, økonomihistorie og husdyrvidenskab – belyser projektet, hvordan husdyrenes vilkår og menneske–dyr-relationer blev forandret, og hvordan industrialiseringen også ændrede vores kulturelle forståelse af husdyrene og deres status som levende kulturarv.

Projektejer og samarbejdspartnere: Institut for Konservering, Det Kgl. Akademi i samarbejde med Nationalmuseet, Miljøarkæologi og materialeforskning, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Vikingeskibsmuseet og Museum Vestsjælland.

Gamle egetræskonstruktioner, som f.eks. vikingeskibe, giver os vigtig viden om Danmarks fortid og skaber en fysisk forbindelse til de mennesker, der levede dengang. Træet bevares godt, så længe det ligger i vand, men når det tages op, kræver det konservering og et stabilt klima for at holde sig. Det er meget energikrævende at styre klimaet på museerne hvor skibene opbevares, derfor er det vigtigt at vide præcis, hvor hvor følsomt det konserverede træ er over for ændringer i temperatur og luftfugtighed.

Over de næste fire år skal et hold af forskere analysere både originale vikingeskibe – Skuldelevskibene, Roskildeskibene og Gislingebåden og modelmateriale, for at undersøge hvordan træets tilstand og konserveringsmetode påvirker dets holdbarhed, når vi ændrer det omgivende klima på museerne.

Gislingebåden udstillet på Holbæk Museum, kreditering: Museum Vestsjælland

Projektejer og samarbejdspartnere: Medicinsk Museion / Institut for Folkesundhedsvidenskab i samarbejde med Hagströmerbiblioteket - Karolinska Institutet, Stockholm, og Avdeling for samfunnsmedisin og global helse - Universitetet i Oslo.

Medicinsk Museion er gået sammen med Hagströmer Bibliotek og Arkiv på Karolinska i Stockholm og Oslo Universitet for at undersøge en gådefuld flaske med ekskrement fra en kolerapatient fra 1853. Projektet vil forsøge at afdække i hvilken sammenhæng flasken er lavet og hvad dens medicinhistoriske betydning er.

Projektet har tre spor. Det første undersøger flaskens medicinske og videnskabelige kontekst gennem brevvekslinger og videnskabelige afhandlinger. Det andet spor undersøger, hvilken betydning den fysiske materialisering af sygdom i flasker, patologiske præparater, mikroskopglas, mikrobielle kulturer og fotografier havde, og hvordan forståelsen af sygdom blev formet af dem. Og tilsidst vil projektet på baggrund af de fundne resultater undersøge forbindelserne mellem årsagsforståelser i patologi og mikrobiologi og sammenkæde to store historier om, hvordan sygdomsforståelse ændrede sig radikalt i midten i anden halvdel af 1900-tallet.

Flaske med koleraekskrement fra 1853. Foto Nicolai Howalt og Medicinsk Museion

Projektejer og samarbejdspartnere: Museum Vest i samarbejde med Aarhus Universitet og Moesgaard Museum.

Forskningsprojektet vil gennem nye teknologiske og teoretiske tilgange kaste lys over bronzealderens mennesker. Nogle af danmarkshistoriens med berømte fund er netop fra bronzealderen, men dele af perioden er underbelyst.

BODYBIO (Bodily Biographies of the Bronze Age) har til formål at gøre de usynlige kroppe fra bronzealderen synlige og undersøge, hvordan materiel kultur påvirker og former kønnede konstruktioner af kroppen, samt hvordan vi forstår den dekonstruerede krop og dens fragmenterede rester. Projektet vil undersøge nøglelokaliteten Lustrupholm, der ligger ved Ribe.

Foto: Museum Vest

Projektejer og samarbejdspartnere: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i samarbejde med Orpheus Institute, University of Antwerp og Royal Conservatoire Antwerp.

Analogi og sanselighed i musikalsk fortolkning undersøger musikalsk fortolkning som en aktiv og skabende erkendelsesform, hvor analogi, metafor og sanselighed er centrale for værkets betydning.

Fortolkning ses ikke som reproduktion, men som en refleksiv praksis, der realiserer værket på ny. Gennem casestudier undersøges, hvordan implicit viden i musikudøvelse kan kvalificeres og videreudvikles. Det skaber mulighed for at gentænke forholdet mellem tradition og fornyelse, hvor musikeren ikke blot bevarer, men også former fremtidens musikkultur, og hvor kulturarv ses som et dynamisk felt for fortolkning og nyskabelse.

Foto: Karoline Birk Hoffmann

Foto: Britt Lindemann

Projektejer og samarbejdspartnere: Syddansk Universitet i samarbejde med Rigsarkivet, Museum Sønderjylland og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Formidlingspartnere: Deutsches Museum Sønderborg, Nordschleswiger, Mediecentralen, DKSyd og Historisk Samfund for Sønderjylland

Projektet stiller skarpt på den dynamiske periode i grænselandets historie, fra 1945 til 1972. Projektet undersøger forandringen af trusselsbilleder med fokus på trusler mod nationalstaten og demokratiet med udgangspunkt i den offentlige mening og efterretningstjenester i Danmark, Tyskland og Storbritannien.

Det organiseres i tre tematiske arbejdsgrupper med i alt ni delprojekter. I projektet indgår ti forskere, fire forskningspartnere, der tæller regionens mest aktive miljøer, og otte formidlingspartnere. Det styrker samarbejdet mellem kulturarvs- og forskningsinstitutioner i Syddanmark og Sydslesvig.

Projektejer og samarbejdspartnere: Middelfart Museum i samarbejde med SOSU-Fyn, afdeling Middelfart.

Projektet undersøger, hvordan indlagte psykiatriske patienter på Middelfart Sindssygeanstalt 1888-1920 forsøgte at påvirke deres situation og forhandle deres vilkår, selvom de var underlagt streng lægelig og institutionel magt.

Med udgangspunkt i et sjældent anvendt kildemateriale bestående af patientbreve og dagbøger kombineret med journaler vil forskningen afdække, hvordan patienterne trak på samtidens idéer om sindssygdom, køn og videnskab i deres forsøg på at blive hørt og genforhandle omverdenens opfattelser af dem. Projektet vil udfordre den traditionelle opfattelse af psykiatriske patienter som passive ofre og bidrage med nye nuancer til forståelsen af magt, modstand og handlekraft i historiske patent/behandler-relationer.

Forskningsresultaterne danner baggrund for et formidlingsforløb målrettet SOSU-elever og undersøger, hvordan psykiatrihistorisk kulturarv kan styrke refleksioner om omsorg og patientindflydelse i dagens sundhedspraksis.

To kvindelige patienter, omkring år 1900.

Patienten Peter Muncks dagbog, 1911

Projektejer og samarbejdspartnere: Statens Museum for Kunst i samarbejde med Aarhus Universitet og RKD — Netherlands Institute for Art History.

Projektet undersøger en enestående samling af 83 hollandske fijnschilder-malerier fra 1600-tallet, som tilhører Statens Museum for Kunst. Værkerne – skabt af Gerard Dou og hans elever – er kendt for deres små formater og bemærkelsesværdige detaljegrad. Gennem en tværfaglig tilgang kombineres arkivstudier med avancerede tekniske analyser af malerierne for at udforske både maleteknikker og de kulturelle forbindelser mellem Danmark og Holland i perioden.

Formålet er at placere malerierne i en bredere historisk kontekst og skabe ny viden om samspillet mellem kunst og naturvidenskab. Projektet kaster desuden lys over, hvorfor netop disse værker var så eftertragtede ved det danske hof, og hvordan de blev indsamlet, anvendt og fortolket. Projektet gennemføres i samarbejde med danske og internationale eksperter samt museer og bidrager med nye indsigter i krydsfeltet mellem kunsthistorie, teknisk kunsthistorie og videnskabshistorie.

Toussaint Gelton, Den lærde og Døden, 1671-1680, Olie på træ, 30.5 x 24.5 cm, KMSsp824, Statens Museum for Kunst, open.smk.dk, public domain

Gerard Dou, Besøg hos lægen, 1660-1665, Olie på træ, 38 x 30 cm, KMSsp451, Statens Museum for Kunst, open.smk.dk, public domain

Projektejer og samarbejdspartnere: Museum Lolland Falster i samarbejde med
Nationalmuseet, Københavns Universitet (Saxo institut), Naturstyrelsen Storstrøm og Norwegian University of Science and Technology, Trondheim.

Projektet undersøger menneske–miljø-relationer og rumlig organisering i dansk mesolitikum (9600–4000 f.v.t.) med særligt fokus på indlandsområder. Projektet bygger på Lollands rolle som forhistorisk kontaktkorridor og supplerer nyere, kystnære studier med nye arkæologiske og palæomiljømæssige data fra Godsted Mose – et lokalitetskompleks med enestående bevaringsforhold.

I projektet undersøges bosættelsesmønstre, økologiske påvirkninger og mobilitetsstrategier blandt jæger-samlere.

Projektet integrerer borgerinddragelse og internationalt samarbejde og bidrager med nye metodiske og empiriske perspektiver på forhistoriske levevilkår og menneskets langsigtede tilpasninger til miljøforandringer.