Læger uden Grænser 2024-2026
- StøtteområdeSociale & Humanitære indsatser
- FokusområdeInternationale humanitære indsatser
- Bevillingssum21 mio. kr.
- År2023
Augustinus Fonden har indgået en treårig aftale om humanitær støtte med Læger uden Grænser. Samtidig er også lavet rammeaftaler med DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors Danmark og CARE Danmark.
Læger uden Grænser modtager 7 mio. kr. i årligt støttebeløb. I alt 21 mio. kr. i perioden 2024-2026. Læger uden Grænser har inden for aftalen fuldt mandat til at disponere midlerne efter eget skøn og ekspertviden og skal efterfølgende rapportere løbende tilbage til fonden om, hvordan midlerne bliver brugt.
Om Læger uden Grænser
Læger uden Grænser (MSF) er verdens største medicinske nødhjælpsorganisation, og sikrer medicinsk behandling og lægehjælp til mennesker ramt af katastrofer, krige og konflikter, epidemier samt mennesker som ikke har adgang til basal sundhed.
Læger uden Grænser oplever i disse år, hvordan de humanitære, medicinske behov stiger i mange af de områder, hvor organisationen Læger uden Grænser er til stede. Det er bl.a. som følge af at flere kriser opstår, at eksisterende kriser trækker ud og som en konsekvens af, at flere og flere mennesker lever fordrevet fra deres hjem og uden adgang til medicinsk hjælp.
Udviklingen lægger pres på Læger uden Grænsers operationelle kapacitet, og stiller større krav til planlægning og effektivitet i allokering af ressourcer samt et øget behov for finansiel opbakning til de medicinske nødhjælpsindsatser.