Ny viden graves frem på Lolland
- StøtteområdeKunst & Kultur
- FokusområdeMuseer og kulturarv
- Bevillingssum1.003.930 kr.
- År2019
Udstilling om stenalderens Lolland
Museum Lolland-Falster viser helt ukendte sider af menneskets liv i stenalderen for 6.000 år siden. For eksempel kan et tyggegummi af birkebarksbeg give svar på, hvad en ung stenalderpige har spist, og at hun ikke kunne tåle mælk.
På Museum Lolland-Falster formidles resultatet af Danmarks største stenalderudgravning ved Rødbyhavn, hvor arkæologerne har udgravet det, der svarer til 250 fodboldbaner, forud for etableringen af tunnelen til Femern.
I udstillingen LOLA, der åbnede i juni 2020, kan publikum møde stenalderpigen Lola hvis DNA, forskere har udvundet af en klump tyggegummi af birkebarksbeg. Man ved, at Lola levede for 5.700 år siden, at hun var mørk i huden, havde mørkt hår og blå øjne. Men også at hun havde spist gråand og hasselnødder, før hun tyggede på sit tyggegummi, og at hun var bærer af kyssesyge og ikke kunne tåle mælk.
Foto: Den næsten 6.000 år gamle klump birkebeg
En ny verden opleves gennem Lolas øjne
Det er gennem pigen Lola, at Museum Lolland-Falster udfolder stenalderfolkets fascinerende verden. Her formidles danmarkshistorien i en brydningstid, hvor mennesket skiftede erhverv fra jæger-samler til at blive bønder – en periode, som arkæologerne ved forholdsvis lidt om.
Historien forklares gennem genstande som stenalderfolkets fiskegærder og deres fiskeredskaber, våben og smykker, og publikum kan se fodspor, som en stenalderfisker trådte i havbunden for 5.500 år siden.
Netop på dette felt er Museum Lolland-Falster helt fremme i forskningseliten takket være udgravningerne forud for Femern-forbindelsen, som har givet ny indsigt om livet på Lolland i stenalderen. I udgravningerne ved Syltholm Fjord har bevaringsforholdene været exceptionelle, hvilket betyder, at arkæologerne er kommet helt tæt på menneskene, deres liv og det landskab de levede i.
Nytænkning af udstillingsformat
Udstillingen Lola åbner, mens arkæologierne stadig graver ved Syltholm. Det er derfor nødvendigt med en dynamisk udstilling, som kan ændres, efterhånden som forskningen bringer ny viden.
Museet afprøver et mere agilt udstillingsformat, som er en mellemting mellem den traditionelle særudstilling og den permanente udstilling. Det giver mulighed for løbende at udskifte fortællingerne og genstandene, som derved hele tiden er højaktuelle og præsenterer den allernyeste viden.
Museet arbejder med forskellige tiltag herunder en forskningskonference, som skal kvalificere forskningen og skabe nye forskningsprojekter, og derudover skal udstillingen og tilhørende animationsfilm åbne fundene for publikum.
Formidling af den nyeste viden og bevaring af kulturarven er et vigtigt fokusområde for Augustinus Fonden. Relevant og aktuel formidling af nye arkæologiske fund kræver både en investering i forskning og nytænkning af formidlingsformater, og fonden støtter derfor det langsigtede udviklingsarbejde, når det drejer sig om arkæologiske fund af national, eller som her på Lolland, international betydning.