Udvikling af den klassiske musikfestival med Rued Langgaard Festival
- StøtteområdeKunst & Kultur
- FokusområdeMusik
- Bevillingssum2,1 mio. kr.
- År2023
Flere koncertformater rækker ud til et bredt publikum
Rued Langgaard Festival indtager hvert år Ribe by med store iscenesatte koncerter og musikdramatik, mindre intime koncerter, talks og sociale arrangementer, der involverer et bredt publikum - fra børn og unge til lokale og nationale gæster.
Festivalen har i de senere år fået støtte til konsolidering af videreudvikling af den moderne klassiske musikfestival.
I 2017 fejrede Augustinus Fonden 75-års jubilæum med en særlig indsats på 23 mio. kr. med midler rettet mod det klassiske musikområde i Danmark med det formål at løfte musikindsatser med potentiale for kunstnerisk udvikling. Her indledte fonden sit flerårige engagement i Rued Langgaard Festivalen, og festivalen har senest fået støtte i 2023 til at fortsætte den positive udvikling som et musikalsk fyrtårn inden for det klassiske musikområde i Danmark.
Rued Langgaard Festival i Ribe gør en stor indsats for at formidle musik og viden om komponisten Rued Langgaard (1893-1952) – den lidt kantede og mystiske komponist, hvis musik i de senere år har fået et internationalt gennembrud. Under festivalen folder Langgaards musik sig ud i hele byen med fokus på at sætte Rued Langgaard ind i en samtidig kontekst.
Med den seneste bevilling på 2,2 mio. kr. kan Rued Langgaard Festivalen fortsætte arbejdet med professionalisering af festivalen og få et dybere lokalt fodfæste gennem musikalske tilbud til børn og unge i Ribe og omegn.