Aktuelt

Årsskrift 2025

  • Publiceringsdato18. mar. 2026

Hvad går Augustinus Fondens filantropiske midler til? Det fortæller vi om i Årsskrift 2025.

I årsskriftet sætter vi spot på en række projekter og indsatser, der på forskellig vis bidrager til en positiv udvikling af samfundet. Bag de mange gode projekter står mennesker med engagement, idéer og vilje til at skabe forandring. Det er fortællinger om initiativ, høj kvalitet og stærk faglighed – og om, hvad der kan lade sig gøre, når gode kræfter arbejder sammen.

Årsskriftet giver også indblik i Augustinus Fondens arbejde med viden i samfundet. I forordet uddyber bestyrelsesformand Anne Birgitte Gammeljord ambitionen for fondens vidensstrategi.

Når vi bidrager til kortlægning af ny viden, formidling, kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning, er det ikke kun for at sikre, at vi som fond står på et kvalificeret grundlag, når vi tager stilling til ansøgningerne. Det er også ud fra et ønske om, at den viden og faktuelle indsigt, som kommer ud af disse indsatser, fremadrettet vil være til gavn for vores ansøgere og fremme en kvalificeret dialog i de faglige miljøer og i samfundet.
Anne Birgitte Gammeljord, bestyrelsesformand i Augustinus Fonden

Foto på forsiden: Aasivissuit-Nipisat i Grønland er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, fordi området som unikt kulturlandskab rummer kulturminder fra menneskets historie i Vestgrønland gennem 4.000 år. I 2025 har Augustinus Fonden sammen med flere fonde og samarbejdspartnere givet støtte til et omfattende formidlingsprojekt om Aasivissuit-Nipisat.