Aktuelt

Ansøgningsopslag: Forskning i kulturarv 2024

  • Dato31. jan. 2024

Årets ansøgningsrunde er åben i perioden 1. februar til 15. maj 2024.

Kulturarv er et af Augustinus Fondens kerneområder, og nu inviteres landets museer, universiteter og øvrige forskningsinstitutioner til at søge midler til Forskning i Kulturarv.

Augustinus Fonden ønsker at gøre en forskel for forskning i kulturarv i Danmark og for samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne. Ved at tilbyde frie midler både til styrkelse af forskningsmiljøerne og til at fremme mulighederne for tværfagligt samarbejde mellem museer, universiteter og forskningsmiljøer, støtter fonden den humanistiske vidensproduktion i Danmark.

Forskningsindsatsen bidrager til bevaring, forståelse og formidling af vores fælles kulturarv. Samtidig er indsatsen med til at skabe kompetenceopbygning i forskende kulturinstitutioner såvel som et øget fokus på tværfagligt samarbejde.

I 2024 uddeler Augustinus Fonden 40 mio. kr. Der er prioriteret i alt 120 mio. kr. i årene 2024-2026 til forskningsprogrammet.

Støtteområde

Se information om ansøgningsopslag, ansøgningsproces, forskningsfelter, vejledning og eksempler på støttede projekter

Læs mere