Ny Kirke er på mange måder speciel. Den er en ud af syv rundkirker i Danmark, og så er den udstyret med en række kalkmalerier, der skiller sig ud fra mængden i både motivvalg og ved placeringen på den bærende søjle midt i kirken.

En del af malerierne er helt tilbage fra 1375 og viser historien om Jesus sidste tid på jorden – fra judaskysset til han farer til himmels. Desværre er kalkmaleriernes overflader så tilsmudsede af sod og tidens tand, at det er svært at følge historien. Derfor er en gennemgribende restaurering sat i værk for at beskytte malerierne mod yderligere nedbrydning og for at genskabe de sjældne motiver.

Ny teknik for at bevare det gamle
Det er vigtigt, at restaureringen foregår nænsomt og på et oplyst grundlag, så konservatorerne ikke uforvarende kommer til at ødelægge de gamle malerier. Det kræver indimellem ny teknik, så i begyndelsen af projektet var Nationalmuseets fotograf i kirken for at fotografere malerierne i UV-lys. Formålet var at se, om UV-lyset kunne give informationer om maleriernes opbygning, teknik og skader, som almindeligt lys ikke afslørede. På den baggrund kunne den egentlige proces gå i gang, så de nu grålige malerier kan få fortidens farve tilbage.

Lang tradition for kalkmalerier
Der ligger i dag en omkostningstung opgave i at restaurere og bevare kunstværkerne i de danske kirker for fremtidige generationer. De århundreder gamle malerier udsættes konstant for nedbrydning via snavs, kulde og fugt. Augustinus Fonden har gennem årtier støttet indsatsen for bevaring af kalkmalerier, og bevilger årligt midler til adskillige restaureringsprojekter i de danske kirker. Fonden støtter også forskning på området – blandt andet med to ph.d.-projekter.