Kunst & Kultur
Sammen om kunsten #2
Sammen om kunsten #2
2020
Bevillingssum: 12,2 mio. kr.

Kunst- og kulturaktører har under COVID-19-krisen vist stor innovationskraft i forhold til mødet med publikum, og der eksperimenteres med nye formater.
102 projekter er støttet gennem fondsinitiativet ’Sammen om kunsten’.
Læs mere om aktuelle projekter her.

Array

En fælles fondsindsats

Augustinus Fonden indgik i foråret 2020 i et samarbejde med Statens Kunstfond, Kulturministeren, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Bikubenfonden og Det Obelske Familiefond om en fælles indsats, der støtter op om den store kreativitet, som udvises fra kunst- og kulturlivet til at række ud mod publikum gennem nye og innovative formater.

I alt blev der gennem den samlede fondsindsats uddelt 26,9 mio. kr.

Hos Augustinus Fonden er initiativet ’Sammen om kunsten’ et ekstraordinært tiltag, der ligger i forlængelse af fondens støtteområder under Kunst & Kultur.

Fonden uddelte 12,2 mio. kr. til 102 projekter.

Innovation

De støttede projekter spreder sig vidt fra små opsøgende kunstoplevelser tæt på borgerne til større tværinstitutionelle samarbejder, der afprøver nye brugerinddragende formater.

Fælles for projekterne er, at de kommer publikum i møde under den ændrede situation som COVID-19-krisen har medført. Der er udvises stor innovationskraft, og der eksperimenteres med nye formater – læs med her.

Læs mere om fondens støtte til Sammen om Kunsten:

SOK#1, hvor du kan se den samlede liste med støtte projekter.

SOK#3, som går i dybden med indsatsen i en erfaringsopsamling.

 

Foto: Sammenklip af følgende projekter støttet gennem Sammen om kunsten initiativet: Kunsthal Charlottenborg (BIKE ART TOUR), Nanna Treu (MUSIK PÅ TRAPPEN), Hotel Corona på Teater Republique, JazzDanmark (Baggårdsjazz) og The Mindcraft Project.

  • Teater med danskernes corona-historier

    Nørrebro Teater – brugerinddragende teaterforestilling SAMMEN HVER FOR SIG.

    Covid-19 har vendt verden, vores hverdag, tanker, drømme, planer og traditioner på hovedet. Nørrebro Teater indsamler derfor sammen med Nationalmuseet danskernes corona-historier og lader dem være rygraden i en ny teaterforestilling med musik af Annika Aakjær.

    Bevilling: 225.000 kr.

    Tidsplan: I juni 2021 inviterer teatret til en reading, hvor publikum vil blive præsenteret for de første dele af manuskriptet. Den endelige forestilling har premiere i sæson 2022-23.

    Du kan bidrage allerede nu med dine corona-historier her https://www.nbt.dk/sammen-hver-for-sig/

  • Publikums møde med digital scenekunst

    Covid-19-krisen har accelereret digitaliseringen, også inden for dansk scenekunst.

    Under nedlukningen af Danmark og landets teatre i foråret skete der en opblomstring af nye online initiativer, hvor den danske scenekunstbranche kastede sig ud i nye formater og medier.

    Et nyt landsdækkende projekt med fokus på online scenekunst viser, at publikum har taget godt imod scenekunstens møde med nye formater og medier.

    Bevilling: 300.000 kr.

    Find rapporten med læringspunkter her https://iscene.dk/2020/12/15/ny-rapport-giver-indsigt-digital-scenekunst/

    Foto: Teater Republigue/: Østerbro Teaters ‘Coronamonologerne’. 
  • Musik og poesi om personlige corona-breve

    Det klassiske musikkollektiv Lydenskab har netop udgivet den første af fem corona-tematiserende sange skabt i samarbejde med komponisten Gorm Askjær, sangerne Bjørn Fjæstad og Katinka Fogh Vindelev, forfatteren Ursula Andkjær Olsen og videografen Tine Reingaard. Sangene har den fælles titel Forbrændte coronabilleder. 

    Teksterne blev skrevet på baggrund af  dybt personlige breve, som mange lyttere indsendte gennem et open call i sommeren 2020.

    Bevilling: 40.000 kr.

    Tidsplan: Produceret 2020 og udkommer løbende i 2021.

    Læs mere om projektet på www.Lydenskab.dk

    Foto: Fra projektet ‘Wanderlust’
  • Kom med ind i dyrenes verden

    PET TALKS på Arken og som podcast.

    I forbindelse med udstillingen Dyr i kunsten har kunstmuseet ARKEN afholdt en række talks, hvor museets gæster kunne opleve en perlerække af Danmarks mest kendte dyreeksperter i tre levende og vidensformidlende samtaler om os og dyrene.

    De tre PET TALKS er modereret af biolog og forfatter Vicky Knudsen og er efterfølgende udgivet som podcast på platformen Heartbeats. Her kan alle interesserede gratis lytte med i ro og mag.

    Bevilling: 250.000 kr.

    Find PET TALKS her https://www.arken.dk/ny-podcast-om-os-og-dyrene/

  • En vandringsforestilling om stjernerne

    Med vidt forskellige udgangspunkter og fagligheder er MYRKR opstået med udgangspunkt i en fælles fascination af mørket i Norden og de traditioner forbundet med lys, mørke og døgnets rytme, som er en del af vores historie.

    Kunstfællesskabet MYRKR består af radiodokumentarist og lydkunstner Sara Troense sammen med performancekunstner Alaya Riefensthal og musiker Jullie Hjetland.

    Med projektet inviterer MYRKR til stjernevandringer og dykker ned i stjernernes poesi.

    Bevilling: 35.000 kr.

    Tidsplan: Realiseres i 2021

    Følg MYRKR her og find events i deres kalender https://www.myrkr.dk/

  • Museumformidling på digitale medier

    Med nye digitale formater tilbyder Kunstmuseum Brandts fordybelse i kunstens verden bag skærmen. På formidlingssitet #brandtshjemmefra formidler museet blandt andet live-omvisninger på facebook, små korte kunstintroduktionsfilm på Instagram eller film-og lydfortællinger til særudstillinger.

    I kølvandet på Covid-19 ønsker museet at eksperimentere med nye formater for sansemættet formidling af kunst og kunstnerisk produktion.

    Bevilling: 500.000 kr.

    Følg med her: https://www.facebook.com/kunstmuseumbrandts

    Foto: Fra en livetalk om betydningen af Dea Trier Mørchs værker for en jordmoder.