Kvindehjemmet Sprogø
- StøtteområdeKunst & Kultur
- FokusområdeLitteratur
- Bevillingssum224.572 kr.
- År2022
I forbindelse med 100-året for grundlæggelsen af kvindehjemmet på Sprogø udkom i 2023 en populærvidenskabelig bog om kvindehjemmets historie
Det er Stine Grønbæk Jensen, ph.d. ved Københavns Universitet og Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum, som står bag udgivelsen.
Målet er at give en nuanceret fremstilling af kvindehjemmets historie og baggrunden for anstaltens oprettelse. Kvindehjemmet på Sprogø var isolationsanstalt under åndssvageforsorgen fra 1923-1961.
Ca. 500 kvinder, som blev anset for at være løsagtige og moralsk defekte, blev gennem perioden anbragt på øen. Isoleret fra samfundet og deres familier blev de behandlet efter socialhygiejniske principper. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt indenfor åndssvareforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt.
I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside.
I det lys har forfatterne bag projektet arbejdet på at sætte nyt lys på kvindehjemmets historie til et bredt publikum, som både giver en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og skaber indlevelse i kvindernes situation.
At få adgang til kvindernes personlige journaler er et omfattende arbejde: Der er intet sted, man kan søge på ‘kvinder anbragt på Sprogø’. Deres journaler ligger inde blandt de knap 20.000 journaler, der er bevaret fra de kellerske anstalter. Vi har for nylig gennemgået 11 kasser, som er ompakket med 16 journaler på 16 kvinder, som vi har sporet ved at gennemgå andre kasser med korrespondance. Det har været gribende at dykke ned i materialet: Uanset hvor brutale og barske kvindernes historier er, fortæller de også om modstandskraft og styrke.
Foto: Anders Mielcke Grønbæk
