Danmarks Forsorgsmuseum m.fl.

Retten til egen historie

  • StøtteområdeKunst & Kultur
  • FokusområdeMuseer og kulturarv
  • Bevillingssum1 mio. kr.
  • År2021

Hjælp til nuværende og tidligere anbragte

Nyt landsdækkende projekt samler kræfter og fagligheder, så nuværende og tidligere anbragte får hjælp til at finde, læse og bearbejde deres børnesagsakter.


Ud over at trække tråde til fortiden vil projektet også inspirere til nye måder at arbejde med børne- og ungesager - både nu og i fremtiden.

'Retten til egen historie' er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Samarbejdspartnerne i projektet arbejder alle på forskellige måder med anbringelsernes afledte konsekvenser og ønsker at gøre en positiv forskel for de mennesker, som har valgt at søge efter svar og afklaring i de bevarede børnesagsakter.

Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der kan bringe orden i vores liv, kaste lys over ubesvarede spørgsmål og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer. For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle og hjælpe med at konstruere en stærkere identitetsfølelse. Samtidig kan indholdet af deres egen sag give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er i dag. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne og om de mødte forståelse i systemet.
Jacob Knage Rasmussen, projektleder, Danmarks Forsorgsmuseum

Augustinus Fonden støtter videns- og formidlingsinitiativer, der aktiverer kulturarven og understøtter museernes rolle som samfundsrelevante aktører.

Danmarks Forsorgsmuseum er projektejer, og projektet bidrager til museets strategi med at bevare kulturarven og skabe en socialhistorie om, med og for tidligere anbragte eller socialt udsatte.

'Retten til egen historie' er støttet økonomisk af Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond (bidrager med 3 mio. kr.) og Augustinus Fonden (bidrager med 1 mio. kr.).

Projektet løber frem til 31. maj 2026.

Nyt blik på sprogbrug og inddragelse

Nuværende og tidligere anbragte vil i projektet blive tilbudt hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af igangværende eller arkiverede børnesagsakter for at opnå en større indsigt i og forståelse af deres egen historie.

Erfaringer har vist, at de bevarede børnesagsakter rummer et enormt potentiale og bl.a. kan hjælpe tidligere anbragte til at få en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er. Sagerne kan dog også indeholde oplysninger, som den enkelte har brug for at få bearbejdet, og derfor er det væsentligt, at man får støttet adgang til sagerne.

Retten til egen historie vil tilbyde adgang, støtte og en forbedret praksis.

Projektet vil også inspirere til nye måder at arbejde med børnesagsakter, så de udarbejdes i et sprogbrug, der opleves respektfuldt af dem, der skrives om. Og der skal øget fokus på inddragelse. Børn og unge skal få mulighed for at medvirke aktivt i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation i børnesager og for at sætte tydelige aftryk i sagsakterne.

Børnesagsakter kan f.eks. være institutionsjournaler, underretninger, stambøger, handleplaner, afgørelser eller klager.

Projektets vision

01

Ret til egen historie

Nuværende og tidligere anbragte skal have kendskab til deres ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv i børnesagsakterne. Målgruppen skal ligeledes tilbydes hjælp og støtte til at finde frem til børnesagsakterne.

02

Støtte til bearbejdning af indhold

Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af børnesagsakter med henblik på at kunne varetage deres interesser i konkrete, igangværende sager, eller til at opnå en større forståelse af deres egen historie.

03

Eget aftryk i sagsakter

Børn og unge skal gives mulighed for at medvirke aktivt i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation i børnesager og for at sætte tydelige aftryk i sagsakterne. Børnesagsakter skal være udarbejdet i et sprogbrug, der opleves respektfuldt af dem, der skrives om.

Dokumentar om børnesagsakter

Se informationsfilmen om børnesagsakternes betydning for mennesker med anbringelseserfaring. I filmen medvirker Line og Peer, der begge fortæller om deres oplevelser med at finde, læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter.

Unikt samarbejde mellem flere parter

Danmarks Forsorgsmuseum

Danmarks Forsorgsmuseum arbejder med at bevare kulturarven og skabe en socialhistorie om, med og for tidligere anbragte eller socialt udsatte.

Københavns Professionshøjskole

Fra Københavns Professionshøjskole er det primært Socialrådgiveruddannelsen, som deltager i projektet. På Socialrådgiveruddannelsen findes desuden et forskningsmiljø, hvor der forskes og udvikles på det udsatte børneområde.

Rigsarkivet

Rigsarkivet rummer i alt mere end 460.000 hyldemeter arkivalier og data fra ca. 4000 IT-systemer – heriblandt store mængder sagsakter, der omhandler anbringelser. Det gælder f.eks. kommunale anbringelsessager og dokumenter fra de anbringelsesinstitutioner, som har afleveret deres arkiver til Rigsarkivet.

TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte

TABUKA blev stiftet i 2007 og arbejder socialpolitisk for at forbedre nuværende og tidligere anbragtes livsvilkår. TABUKA har ansvaret for at støtte nuværende og tidligere anbragte i læsningen af deres børnesagsakter og i bearbejdningen af indholdet.

Følg med i Retten til egen historie

På projektets hjemmeside samles seneste nyt om de otte delprojekter, viden om området samt kontaktinformation.

Besøg her