Partnerskab mod Vold
- StøtteområdeSociale & Humanitære indsatser
- FokusområdeSociale Indsatser i Danmark
- Bevillingssum 643.347 kr.
- År2023
Lev Uden Vold støtter politiet i at opspore og håndtere vold i nære relationer
Undersøgelser viser, at et stort antal danskere hvert år udsættes for partnervold. Ofre for partnervold kan være udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold, og det kan have alvorlige følger for bl.a. ofte, udøvere og børn i familien. Både ofte og voldsudøvere kan have brug for en håndsrækning og tidlig støtte, hvis de skal bryde med volden.
Forebyggelse af ny vold og eskalering af vold i nære relationer er fokus for indsatsen Partnerskab Mod Vold, som organisationen Lev Uden Vold og flere af landets politikredse igangsatte i 2022. Indsatsen har netop i 2024 vundet Den Kriminalpræventive Pris som en anerkendelse af det vigtige arbejde med en tidlig indsats og tværfagligt fokus i forebyggelsen af kriminalitet.
Forskning viser, at ofre og udøvere er mest motiverede for at søge hjælp, når volden eskalerer. Projektet kobler politiets kontakt til målgruppen med Lev Uden Volds faglige kompetencer, som dermed kan tilbyde rådgivning. Samtidig bliver politiet klædt på med viden, så de bedre kan spotte og bekæmpe vold i hjemmet, og kontakten til politiet fungerer dermed som et fundament for det tidlige forebyggende arbejde for udsatte mennesker, der ikke selv ville have opsøgt hjælpen.
Det er med til at hjælpe de mennesker, som lever med vold tæt på livet.
Lev Uden Vold samarbejder i dag med 10 ud af 12 politikredse om at opspore og rådgive både voldsudsatte og voldsudøvere, som politiet er kontakt med - f.eks. via alarmopkald om vold i hjemmet eller ved anmeldelser af vold.
Politiet indhenter samtykke fra voldsudøvere og ofre, så Lev Uden Vold kan række ud og sikre tidlig hjælp via deres telefonrådgivning. Her kan udøvere og ofre bl.a. få afklaring og viden om vold, så de bedre kan forstå egen situation og evt. blive henvist til ambulante tilbud eller krisecentre. Projektet sikrer på den måde hjælp til ofre og udøvere tidligere, end hvis de selv skulle opsøge hjælpen.
Lev Uden Vold driver den nationale hotline til voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner yder rådgivning til borgere, som er i kontakt med politiet vedr. vold i nære relationer.
Se mere om Lev Uden Volds arbejde
Lev Uden Vold og Politiets indsats 'Partnerskab Mod Vold' fik overrakt Den Kriminalpræventive Pris 2024 af justitsminister Peter Hummelgaard.