Skovsnogen - Deep Forest Art Land

Kunst og natur i Skovsnogen - Deep Forest Art Land

  • StøtteområdeKunst & Kultur
  • FokusområdeBilledkunst og kunsthåndværk
  • Bevillingssum3,5 mio. kr.
  • År2022

Kunst og natur i forening

Mere end 50.000 mennesker tager hvert år på ekspedition i Deep Forest Art Land, midt i en skov syd for Herning.

Deep Forest Art Land er et lokalt forankret udstillingssted, der inviterer kunstnere til at skabe deres værker i skoven, så børn og voksne kan opleve samtidskunst og natur i forening. I samarbejde med Herning Kommune er der indsat kulturbusser, så børn og unge kommer ud i skoven og arbejder med kunstnerisk proces og kunst i kontekst.

Samspil med naturen

I Deep Forest Art Land præsenteres kunsten i naturen. Her får kunstnerne mulighed for at skabe deres værker på stedet, til stedet – og det danske kunstmiljø får her en helt ny platform. Værkerne står ikke i et parkanlæg, men frit i den vilde natur og opleves i et samspil mellem naturen og publikums egne erfaringer.

Deep Forest Art Land har etableret sig som en populær attraktion for familier, kunstentusiaster og naturelskere. Og i løbet af den næste årrække kan de mange gæster se frem til endnu flere spændende oplevelser i skoven.

Flerårigt udviklingsprojekt

01

Deep Forest Art Land har modtaget støtte på godt 57 millioner kr. til at realisere udviklingsprojektet ’I kunsten og naturen sammen’, samt en banebrydende arkitektoniske konstruktion, ‘The Shelter’.

02

Projektet, som vil udvide mulighederne for aktivt udeliv, kulturproduktion og samvær i skoven, er støttet af en bred vifte af danske fonde.

03

Bidragende fonde: Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Nordea-fonden, Ny Carlsberg Fonden, Ole Kirks Fond, og A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Augustinus Fonden.

Peter Land, 'Falden Måne', 2017. Foto: Cristina Reuter