Sociale initiativer
Familier udforsker kunst på SMK
Foreningen til Støtte for Mødre og Børn
Bevillingsår: 2021 og 2022
Bevillingssum: 96.000 kr. og 142.000 kr.

I et nye samarbejdsprojekt mellem Foreningen til Støtte for Mødre & Børn og Statens Museum for Kunst skabes fælles oplevelser for udsatte familier med kunsten som omdrejningspunktet.

Array

Hvad kan kunst? Og hvad skal vi med den? Det er de væsentlige spørgsmål, som har været drivkraften i et nyt samarbejde mellem Statens Museum for Kunst (SMK) og Foreningen til Støtte for Mødre & Børn. Ambitionen har været at skabe relevante kunst – og museumsoplevelser for mennesker, der ikke normalt føler sig adresseret af det, der foregår på kunstmuseer.

“Vi vil med det her projekt arbejde sammen med familierne og vise dem, at museet og kunsten er deres – og at der er masser af nærvær, varme, viden og gode fælles oplevelser til dem her”, siger kunstformidler Julie Maria Johnsen, Statens Museum for Kunst.

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn hjælper enlige forældre med børn med økonomisk støtte og rådgivning, og foreningens hjælp når ud til familier i en udsat position i hele landet. I pilotprojektet samarbejder foreningen med SMK, der gennem en årrække har udforsket, hvordan museet kan blive et meningsfuldt mødested for langt flere mennesker i Danmark.

Nærvær og professionalisme

Med udgangspunkt i foreningens sommerferielejr i Helsingør har 150 børn og voksne denne sommer fået en særlig invitation til at se, sanse og mærke kunsten. Familierne har haft besøg af kunstformidlere fra SMK på sommerlejren med fokus på at styrke og udvikle fantasi og kreativitet, og derefter fulgte en invitation til museumsbesøg på SMK i København.

“Mange af familierne har oplevet, hvordan billedkunst ikke er svært tilgængeligt. Vi kan se, at både børn og voksne har rykket sig i de her workshops med SMK, som med et stærkt nærvær og professionalisme har skabt fantastiske rammer om fælles oplevelser for forældre og børn. Det giver noget at være sammen om og se tilbage på , når sommerferien er slut”, fortæller Maria Blankensteiner, sekretariatsleder for Foreningen til Støtte & Børn.

Det er ikke kun familierne fra ferielejren, som har fået læring med sig fra projektet. Også SMK har set projektet som et laboratorium for forandring og nye formidlingsformater, og hvordan museet kan skabe rum, der er inviterende, uformelle og varme – både uden for murene og inde på museet i Sølvgade i København.